Hvad er en Capno-trainer?
En Capno-trainer er et instrument der analyser kuldioxid, Co2 i din vejrtrækning, således at det bliver muligt for dig at lære om dine vejrtrækningsvaner og den effekt din vejrtrækning har på dig.
Instrumentet kan lære dig et nyt vejrtræknings- og adfærds-mønster. Instrumentet er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle eller til medicinske formål.
Brugen af Capno-traineren er baseret på principperne om vejrtræknings-adfærdsanalyse og -adfærdsmodifikation ifm.
- at bestemme hvorvidt du har eller ikke har et dysfunktionelt vejrtrækningsmønster
- at identificere den tillærte adfærds dysfunktion
- at identificere symptomerne og de problemer der knytter sig til vanen
- at finde ud af hvordan din eksisterende helbredstilstand måske påvirker psykologiske mønstre
- at identificere hvad der trigger dig til at have de vejrtrækningsproblemer du oplever
- at identificere den gevinst, det udbytte, som får dig til at vedligeholde en uhensigtsmæssig vejrtrækning
- at afsløre hvor vanen stammer fra
- at hjælpe dig med at vende tilbage til din oprindelige sunde vejrtrækning og lære hvordan det hænger sammen med god fysiologi, især respiration
På Capno-traineren kan du følge med i:
PCO2 (p’et står for partialtryk) som en bølgeform målt i mmHG
End-tidal CO2 realtid og gennemsnitlige, i mmHG
Gennemsnitlig vejrtrækningsrate pr. minut
Luftstrøm, herunder også afbrudt udånding, forceret udånding, vejrholdning og gispen.
Programmet kører på AstmaCares computer.
Det hjemmearbejde du skal forvente sker i form af forskellige åndedrætsøvelser efter professor i fysiologi dr. Buteyko’s principper.
Det lærer du undervejs!
Selv-observation, selv-udforskning, og selv-regulering
Mange af os har ubevidst lært en vejrtrækningsadfærd, der er selvdestruktiv. At aflære disse adfærdsmønstre og erstatte dem med nye kræver at du får et godt og lærende forhold til din krop.
Det første skridt er selv-iagttagelse, det andet trin er selv-udforskning, og det tredje trin er selv-regulering. Alle tre læringsprocesser går gennem hele læringsprocessen.
Selv-observation handler om din opdagelse af
(1) specifik vejrtrækningsadfærd som din krop har lært
(2) begivenheder, der kan være udløst af indlært adfærd (som visse tanker),
(3) følelser, erindringer, tanker og erfaring forbundet med din vejrtrækning (frygten i slutningen af udånding), og
(4) forstærkninger (gevinsten), der kan være fastgroet og sikre varig opretholdelse af denne tillærte adfærd (som, “følelse i kontrol”, under indånding).
Selv-udforskning handler om bevidst og kontrolleret leg med din udånding,
1. overgang i tid (mellem udånding og indånding),
2. indånding,
3. vejrtrækningsmuskler (mellemgulvet og tilhørende muskler), og vejrtrækning dybde (volumen/størrelse)
4. næse- vs. mund vejrtrækning, og regulering af kuldioxid.
Ved negative praksis, har du lært dig selv at leve med de uønskede vejrtrækningsvaner. Du bliver eksperten på selve den adfærd, der står i vejen. Og i den forbindelse, skal du lære at ændre denne adfærd og erstatte den med nye.
Du lærer nye tankemønstre, der fremmer tilpasning af vejrtrækning og at bidrage til at danne nye vejrtrækningsvaner. Du opdager og etablere nye forstærkninger (gevinster) ved den nye adfærd i forbindelse med vejrtrækningen, der er i overensstemmelse med respiratorisk fitness.
Selv-regulering handler om strukturen af den tillærte adfærd som vaner, automatiske nye vejrtræknings- adfærdsmønstre, som ubevidst bliver styret af dine oprindelige dårlige vaner og nu udskiftet med adfærd der styrker dig. Din træning handler ikke om at fjerne eller undgå de gamle vaner der udløste den uhensigtsmæssige vejrtrækning. Træningen handler om at lære nye svar på de samme gamle vaner som udløste problemerne.
At gøre nye vejrtrækningsmønstre automatiske i lyset af forskellige situationer, der tidligere udløste dårlige vaner – kræver et samarbejde med din krop (fysiologi). Nøglen til at erstatte gamle vaner med nye sker gennem din læring fra ideelle omstændigheder til at udfordre dem.
I træningen lægger jeg vægt på inside-out intuitiv læring snarere end på udefra og ind. Løsningen er en fundamental ændring i den måde, du trækker vejret på, når du er udfordret.
Det betyder, at du træner dagligt mellem sessionerne.
I lektion beskrivelsen nedenfor, går jeg ud fra, at du er i stand til at observere din egen levende fysiologi, og at du lægger mærke til det på en sådan måde, at du kan bruge det i løbet af træningen.
Brug af “begivenheds markør” vil hjælpe dig med at holde styr på ændringer, der opstår i din fysiologi.
Det kunne være ST for stress, A for angst, P for panik, AF for afslappet ….
Sørg for at føre dagbog/information der er specifikt for hver session, sammen med alle andre relevante selvstændige observationer mellem sessionerne.
Du får en forsmag her:
LEKTION 1: Overhold din vejrtrækning
I denne øvelse er det vigtigt, at du blot observere din vejrtrækning. Forsøg ikke at vise, hvor godt du kan trække vejret, eller manipulere den på nogen bevidst måde. Bare observerer den. Lær om hvordan du trækker vejret nu. Vær meget opmærksom på nuancer, disse detaljer afslører ofte grundlaget for en dysfunktionel vane.
Find en behagelig stilling i stolen. Du skal sidde godt sådan at du kan sidde afslappet med en ret holdning. Læg en hånd på dit bryst, og den anden hånd på din mave omkring en tomme under brystkassen – dette vil give dig mulighed for visuelt at observere, hvor og hvordan du trækker vejret (bryst eller mellemgulv).
Mål:
- Oplev hvilke vejrtrækningsmønstre, du har lært ubevidst. Hvad har din krop har lært at gøre?
- Afdække følelser, tanker eller erindringer, der kan være forbundet med, eller indlejret i, din vejrtrækning.
- Find motivationer, som f.eks. frygt, som kan være grundlaget for den måde, du har lært at trække vejret.
- Læg mærke til hvor meget luft du indånder – se hvordan din hånd bevæger sig
- Læg mærke til hvordan din vejrtrækning ændrer sig som følge af tanker, minder og fantasi.
- Læg mærke til om de udløser dysfunktionelle vaner. Overhold din vejrtrækning under forskellige omstændigheder og tidspunkter.
- Læg mærke til om din vejrtrækningsmæssige adfærd, som du måske bruger for at lære, eller for at genoprette, det der understøtter god respiration.
Overhold din vejrtrækningsmekanik: hvor og hvornår.
Trækker du vejret med mellemgulvet?
Flytter din mave sig ud når du inhalerer og ind når du ånder ud?
Trækker du nogle gange med overkroppen (bryst, ryg, nakke)?
Hvor meget bevæger dit bryst sig?
Er dine skuldre stigende og faldende?
Trækker du vejret gennem næsen eller munden, hele tiden, noget af tiden?
Synes du din vejrtrækning er hurtigt, normal eller langsom?
Hvordan er din vejrtrækning lige nu, hvad føler du lige nu?
Synes du din vejrtrækning er overfladisk, dyb, eller normal?
Ser det ud som om dine vejrtrækninger er for små, eller for store?
Ville det være nemt at tage dybere vejrtrækninger, hvis du ville?
Ville du synes det var behageligt at tage mindre vejrtrækninger?
Synes du, du får ilt nok, eller er det en kamp lige nu?
Hvordan har du det lige nu? Afslappet eller stresset, komfortable eller nervøse, nærværende eller desorienteret?
Udånding, sker den ganske automatisk?
Er udåndingen effektiv for dig?
Har du følelsen af, at du skal bruge dine muskler til din udånding?
Hvis ja, hvorfor tror du, du gøre det?
Er der en lettelse forbundet med det? Hvad er det?
Hvis du føler at du undervejs bremser din udånding – hvorfor tror du, du gør det?
Er der evt. ængstelse, angst, bekymring eller vrede ved slutningen af udåndingen?
Er der nogen tanker eller erindringer, der opstår ved afslutningen af udåndingen?
Har du følelsen af, at du har brug for at tage et ”pust” i slutningen af udåndingen?
Hvis ja, hvorfor tror du, du gøre det?
Er der lettelse forbundet med det? Hvad er det?
Hvordan tror du en normal udånding skal være?
Tror du, du skal ånde anderledes ud? Hvis ja, hvordan?
Er der en overgangstid mellem din udånding og indånding – eller følger den ene lige efter den anden?
Hvis ja, hvor lang tid går der? En halv sekund? Mindre? Mere?
Hvordan har du det i perioden mellem udånding og indånding? Komfortabel eller ubehageligt? Rolig eller utålmodig?
Er der nogen ængstelse, bekymring, angst eller vrede under overgangen?
Er der nogen tanker eller erindringer?
Føler du det er vigtigt for dig at “tage et pust?” Kan du føler, at du har brug for at gribe ind?
Hvad betyder ”at få/tage et pust” for dig?
Hvor stor er din indånding?
Er din indånding let eller er den kraftfuld?
Synes du, du får luft nok?
Har du lyst til at regulere indåndingen og gøre den større?
Hvilke muskler synes du, du behøver for at tage en indånding?
Hvilken hånd bevæger sig mere, den ene på brystet eller den anden på mave?
Flytter dine skuldre sig opad når du ånder ind?
Føler du at du er nødt til at tage en indånding?
Er det som om din indånding og udånding er to forskellige ting eller sker det bare automatisk?
Hjælper du selv til i forbindelse med indåndingen?
Er der en følelse af lettelse, når du inhalerer?
Giver indåndingen dig en følelse af kontrol?
Holder du vejret før udåndingen?
Trækker du vejret gennem næsen eller munden?
Bemærk, om du spænder nogle muskler når du trækker vejret ind, også i din hals og kæbe.
Giv dig selv et par simple udfordringer – en tanke og læg mærke til hvordan din vejrtrækning ændrer sig.
Efterprøv din vejrtrækning i flere miljøer, på arbejde, i en social sammenkomst, eller i gymnastiksalen.