Respiratorisk sinusarytmi (RSA) er også i væsentlig grad forbundet med blodtryk

Husk, RSA beskriver ændringer i hjertefrekvensen under respirationscyklussen.

Dens funktion er meget afhængig af vagusnervens fleksibilitet eller hjertets vagale tonus, målt ved hjælp af HRV.

En af de vigtigste mekanismer ved RSA er barorefleksen eller baroreceptorrefleksen. Det er en homøostatisk funktion, der hjælper med at holde blodtrykket på sunde, næsten konstante niveauer. Barorefleksen er en refleks formidlet af blodtrykssensorer i aorta (den største arterie i kroppen) og halspulsårer (dem, der leverer blod til hjernen, halsen og ansigtet). Selv under hvile svinger blodtrykket konstant, da vejrtrækningen får trykket i brysthulen til at ændre sig. Forskere anser styrkelsen af ​​homeostase i baroreceptorerne for at være den mest oplagte mekanisme i spil under HRVB-træning.

Alle større blodkar indeholder trykreceptorer

Disse registrerer strækningen af ​​arterierne, når blodtrykket stiger.

Når blodtrykket stiger, får barorefleksen straks blodkarrene til at udvide sig, og pulsen falder. Omvendt, når blodtrykket falder, sørger barorefleksen for, at blodkarrene trækker sig sammen og pulsen stiger.

Under stress reducerer barorefleksen sympatisk udstrømning og øger vagus tonus for at beskytte hjertet mod usunde arytmier.

Barorefleksen er optimeret, når forholdet mellem vejrtrækning og puls er mest effektivt med hensyn til blodgasudveksling. Det betyder, at vejrtrækningen er en naturlig måde at give den eksterne stimulation for at øge hjertefrekvensvariabiliteten (HRV). Samtidig stimulerer hvert åndedrag barorefleksen. Puls og blodtryk er forbundet med mængden af ​​luft, vi indånder, og til udvekslingen af ​​ilt mellem lungerne og blodet. Under HRV biofeedback virker barorefleksen mere effektivt. Dette er forbundet med bedre mental og fysisk sundhed, fordi kroppen er mere tilpasningsdygtig, ligesom med højere svingninger i RSA og HRV.

Baroreceptorernes følsomhed er også en god indikator for kroppens reaktion på en opbygning af CO2. Åndedrætssystemet reagerer på oparbejdning af CO2 med ufrivillige sammentrækninger af vejrtrækningsmusklerne efter en udånding, hvilket udløser en indånding.
Jo stærkere reaktionen på blodets CO2 er, jo sværere er det at holde vejret efter udånding. Det betyder så, at jo hurtigere skal du trække vejret ind igen. Baroreceptorerne er mest funktionelle, når kroppen er mindre følsom over for CO2. Forestil dig at være i stand til at vente meget længere, før du skal trække vejret. En høj BOLT-score eller Kontrol Pause (målepunkter i metoderne Oxygen Advantage og Buteyko Åndedrætsmetoden), der viser det behagelige ved at have en langsommere vejrtrækning, betyder en reduceret følsomhed over for CO2 i blodet. En sund barorefleks med mindre følsomhed over for CO2 resulterer i hyppigere reflekser, langsommere puls og øget vagus tonus.

De kardiovaskulære, kredsløb og respiratoriske systemer er tæt forbundet til det autonome nervesystem, som styrer kroppens hovedfunktioner uden bevidst handling. Blodtryksreceptorer udløses af virkningen af ​​respiratorisk sinusarytmi (RSA), som kan måles gennem hjertefrekvensvariabilitet (HRV), hvilket giver stærke indikatorer for mental og fysisk sundhed. Kæmp eller flygt reaktionen (SNS) får blodkar til at trække sig sammen, hvilket øger hjertefrekvens og blodtryk, mens neurotransmitteren ACh (acetylkolin), som bliver frigivet af den PNS-kontrollerede vagusnerve, sænker hjertefrekvensen, udvider blodkarrene og undertrykker den inflammatoriske reaktion.

Barorefleks-systemet er mere end blot en kontrolmekanisme, der involverer hjertefrekvens og blodtryk. Aktiviteten af ​​barorefleksen påvirker vaskulær tonus – den følsomhed, hvormed blodkar udvider sig og trækker sig sammen. HRV ændres også, når der er betændelse. Der er en klar sammenhæng mellem forskellige pro-inflammatoriske cytokiner (signalproteiner) og lavere HRV. Immunsystemets indvirkning på HRV, og konsekvenserne af det for sundhed og sygdom, er sandsynligvis undervurderet.

Fællesnævneren i alle disse systemer er åndedrættet, især langsom vejrtrækning. Reduktion af antallet af vejrtrækninger i minuttet forbedrer vagal tonus, reducerer stress og understøtter sundhed og kognition. Praksis med langsom vejrtrækning og afslapning gavner hjertet og åndedrætssystemet på mange måder. Baroreceptorerne bliver mere lydhøre over for ændringer i blodtrykket, pulsen bliver mere livlig og elastisk, vagusnerven mere reaktiv, og det autonome nervesystem skifter væk fra kamp og flugt mod mindre stress – hvilket understøtter social interaktion og sætter kroppen i stand til at trives.

Bedre hjernefunktion: Langsom vagal vejrtrækning

Det kan virke indlysende, at det er lettere at tænke når vi er mindre stressede, at når vi koncentrerer os om en vejrtrækningsøvelse, er der mindre plads til, at hjernen bekymrer sig. Der er dog også evidens for, at øvelser der træner langsomme vejrtrækninger har en direkte indflydelse på den måde, hjernen fungerer på.

I en belgisk undersøgelse opdagede videnskabsmænd den vagus-nervestimulering (VNS) der tydeligvis gav en hukommelsesfremmende effekt hos rotter. Rotterne udførte en spilleopgave, hvor de kunne lære at bruge ræsonnement for at maksimere deres madbelønning. De, der blev behandlet med VNS, udviklede bedre beslutningstagning. Yderligere forsøg fra et andet belgisk laboratorium viste, at vagalt åndedræt kunne bruges som en mulig intervention mod stress og dets negative virkninger på beslutningstagning hos mennesker. Andre eksperimenter har vist en sammenhæng mellem vagusnerven og forbedret arbejdshukommelse. Patienter, der får et anæstetika inhalationsmiddel, oplever en stigning i vagus tonus, når de kommer til bevidsthed. (Anæstetika er lægemidler, som når de påvirker centralnervestystemt kan give universel anæstesi. Altså får dig til at sove, gør dig fri fra smerter og undertrykkelse af reflekser. Ellers kender vi hypnose som er en slags søvn, analgesi uden smerter og muskelrelakse altså musklerne er helt afslappede) Diafragmatisk vejrtrækning kan direkte sænke kortisolniveauer, reducere de negative fysiologiske reaktioner på stress og forbedre kognitiv funktion.

Forskning i forbindelsen mellem åndedrættet og hjernen ved nasal vejrtrækning viste, at åndedrættet direkte påvirker neural aktivitet i hjernen. Åndedrættet fremmer aktivt samtidigheden, rytmen mellem ud- og indåndingerne, hvilket skaber betingelserne for optimal gasudveksling og informationsbehandling i områder af hjernen, der medierer (formidlende processer i centralnervesystemet mellem påvirkning og handling) målrettet adfærd. Nasal vejrtrækning giver adgang til områder i den limbiske hjerne, der modulerer kognitiv funktion. Det giver interessante implikationer for mental smidighed, da strukturerne i det limbiske system er involveret i motivation, følelser, læring og hukommelse. For eksempel viste eksperimenter, at vejrtrækning påvirkede en deltagers evne til at identificere frygtsomme følelser hos andre mennesker og deres hukommelse om visuelle objekter. Passiv indånding af luft gennem næsen forbedrede reaktionstiden på skræmmende stimuli.

Selvom der er behov for mere forskning i anvendelsen af ​​VNS, langsom vejrtrækning og aktivering af PNS ifm. kognition, er disse sammenhænge, korrelationer blevet undersøgt i et vist omfang på andre områder.
For eksempel har undersøgelser af virkningen af ​​yogiske åndedrætsøvelser givet interessant indsigt i sammenhængen mellem åndedræt og hjerne. En undersøgelse, der kiggede på Nadi Shodhana, en alternative måde at træne vejrtrækning på hos yogaudøvere, brugte EEG-målinger (fra hovedbundselektroder) til at vurdere balancen mellem de to hjernehalvdele. Den fandt ud af, at praksis genererede flere beta- og alfa-hjernebølger.
Beta-bølger er karakteristiske for et stærkt engageret sind. En person, der er i aktiv samtale eller fokuseret på deres arbejde, er i beta.
Alfa repræsenterer ikke-ophidselse. Det er forbundet med nedetid og afslapning. Dette tyder på, at åndedrætsøvelsen giver deltagerne mulighed for at blive mere mentalt aktive, mens de forbliver rolige og klar i hovedet. En anden undersøgelse så på, hvordan en kombineret øvelse af vejrtrækning og meditation forbedrede hukommelsen og påvirkede den akademiske præstation.

Vi vil se mere detaljeret på sammenhængen mellem disse kontemplative, tankefulde, indadvendte praksisser og videnskaben om langsom vejrtrækning, men det er værd at bemærke, at selv meditation, der ikke fokuserer på åndedrættet, kan have den effekt at reducere respirationsfrekvensen. Forskere har konkluderet, at regelmæssig yogisk praksis kan forbedre kognitive funktioner, hovedsagelig fordi de vipper den autonome balance til fordel for PNS. Yderligere eksperimenter rapporterede, at EEG-aflæsninger viste øgede beta-hjernebølger under alle forhold hos avancerede meditatorer, at langvarig meditationspraksis forbedrer grå stof atrofi, at opmærksomhed og arbejdshukommelse forbedres, og at disse teknikker forbedrer hjernens funktion på flere måder og kan endda opveje aldersrelateret kognitiv tilbagegang.

Måske endnu vigtigere, alvorlig udtømning af acetylcholin (ACh), neurotransmit-teren, der udskilles af vagusnerven, når den stimuleres, er blevet forbundet med Alzheimers. Der er fundet paralleller mellem PNS’ens funktion og visuel genkendelseshukommelse og årvågenhed. Det er også blevet observeret, at både stress og betændelse kan have betydning for udviklingen af ​​Alzheimers og Parkinsons sygdom. Åndedrætsdysfunktion kan være relateret til nedsat opmærksomhed eller årvågenhed hos patienter med demens.

I næste nyhedsbrev kan du læse om; RSA, Barorefleksen eller baroreceptorrefleksen og blodtrykket

Jeg har oprettet en lukket gruppe på Facebook for os med interesse i vejrtrækning. Kom og vær med  på Træk Vejret Bevidst & Afslappet.
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.

Hvis du “bare” vil have et par tips i ny og næ, er du meget velkommen til at besøge mig på Facebook Træk Vejret Kontrolleret & Bevidst 

Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.

Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.

Giv din vejrtrækning et tjek

Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventilations-syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.

Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!

Det er mere end 15 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.

Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.

Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail

 

Pin It on Pinterest

Share This