Sagt om

Jeg opsøgte AstmaCare fordi jeg i længere tid har haft en fornemmelse af at jeg i min hverdag går rundt og overilter, med de psykiske og fysiske konsekvenser det har. Jeg havde inden mit besøg på klinikken læst mig til og øvet mig på nogle af de vejrtrækningsteknikker man kunne afprøve.

Som sundhedsfaglig uddannet og aktiv idrætsudøver har jeg egentlig godt styr på min diaphragma vejrtrækning og min brystvejrtrækning, og kan skifte mellem dem.  Da vi i klinikken målte mit CO2, viste det sig ganske rigtigt at jeg havde for lav CO2 procent i min udånding. Dvs jeg lå lige dernede i procent hvor der ikke er langt til hyperventilation. Jeg havde endda gjort mig umage med at finde min aller-roligste diaphragma vejrtrækning.

Det kom bag på mig var hvor meget jeg faktisk kontrollerede min vejrtrækning, helt ubevidst. Uanset hvor meget jeg gjorde mig umage i Buteyko klinikken på den dybe rolige diaphragma vejrtrækning, så kunne jeg simpelthen ikke få min CO2 op på det niveau det skal være, for at ilten kan komme ind i cellerne.

Med god støtte fra Lise Bornerup  prøvede jeg i klinikken forskellige vejrtrækningsstrategier og forskellige udgangsstilllinger og lige meget hjalp det, lige indtil jeg kom i tanke om, at der et yoga stræk jeg altid har holdt meget af (hvorfor mon?) som jeg lagde mig i. Og ganske rigtigt, lige med det samme steg mmCO2 procenten.

På den måde fandt jeg ud af, at min ubevidste vejrtrækning har været en alt for kontrolleret styring af den forreste del af diaphragma og alt for lidt ud til siden (selv om jeg jo selv synes jeg havde styr på det). I mit yoga stræk ligger jeg på en måde så jeg ikke kan bruge min forreste del af diaghrama lige så meget som når jeg sidder eller ligger eller står, og jeg er ”tvunget”  til at trække vejret mere ud til siden og det var den vejrtrækning der gav mig det CO2 i blodet jeg har været i underskud i.

Udover at øve mig i min ”yoga-stræk” vejrtrækning, har jeg også fået lektier for. Jeg skal øve mig i at:

• holde munden lukket om natten når jeg sover.
• holde munden lukket når jeg sidder stille og lytter eller læser.
• sætte tempoet ned når jeg taler.
• Holde nogle flere punktums-pauser.
  lige træde et skridt tilbage og se tingene lidt i helikopter-perspektiv inden jeg kaster mig ind i en kamp der måske slet ikke er min.

Mit besøg hos Lise Bornerup har været en god og inspirerende aha-oplevelse og det føles trygt og godt at vide hvad jeg kan gøre, hvad jeg skal øve mig i og hvordan det skal mærkes, så jeg altid kan finde tilbage når/hvis tingene går for stærkt.

Inge
Januar 2018