Der er mange underlige spørgsmål man kan fundere over… nu interesserer jeg mig i særdeleshed for vores vejrtrækning og her er næsen, eller rettere sagt næseborene begyndelsen og afslutningen på hver vejrtrækning.

Så jeg legede med tanken om hvorfor der er så stor forskel på størrelsen af næsebor!

Næsens opgave er i første omgang at modtage luft, filtrere og varme/køle luften på dens vej ned i alveolerne. Undervejs sker der jo en masse som ikke direkte har noget at gøre med at få ilten til lungerne. Der er andre opgaver – som f.eks. at snuse/dufte, eller være første forsvarslinje mod bakterieangreb.

Der er helt tydeligt masser af forskelle på næsens og næseborenes udformning lige fra længden af næsen, krumningen på næsen til bredden af næseborene.

Som barn var min store irritation, at jeg havde en opstoppertud der virkelig ville noget, så jeg fik mange hilsner om hvordan jeg skulle huske at bukke hovedet så jeg ikke blev kvalt når regndråberne uhindret løb ind i næsen.
Heldigvis havde jeg et par fætre, som var 10 år ældre end jeg som jeg så op til. Så der gjorde mig ikke så meget med drilleriet for mine fætre var seje!! Det er godt at have rollemodeller!

I mere end et århundrede har antropologer spekuleret over og diskuteret om hvilke af disse forskelle der kunne skyldes påvirkninger af vores miljøer. Nu er der åbenbart blandt videnskabsmænd kommet bevis for, at de klimaer vores forfædre udviklede sig i, hjalp til med at bestemme hvor brede eller smalle vores næser har udviklet sig til at være i dag.

Antropologen Mark Shriver

Næsten alle næser udfører opgaverne med at snuse, trække vejret og være en første forsvarslinje mod angreb fra bl.a. bakterier. Men tydelige forskelle mellem næser er der masser af, fra længden af ​​din næse til bredden af ​​dine næsebor.

I mere end et århundrede har antropologer spekuleret og diskuteret, hvilke af disse forskelle, der skyldes påvirkningerne af vores miljøer. Nu har videnskabsmænd bevis for, at de klimaer, vores forfædre udviklede sig i, hjalp med at bestemme, hvor brede eller smalle vores næser er i dag.

“Jeg har altid været fascineret af ting, der er forskellige mellem menneskelige befolkninger,” siger Mark Shriver, som er genetiker og antropolog ved Pennsylvania State University. Han bruger sin karriere på at se på de variationer der er inden for vores art. Det, der gør os unikke – hudpigmentering, stemmehøjde og endda risiko for tidlig fødsel – og forsøger at forbinde disse variationer med specifikke gener.

En stor del af denne forskning har involveret 3D-scanning af ansigter på mere end 10.000 mennesker for netop at analysere de utallige små måder, et ansigt kan adskille sig på – og særligt interessant, hvorfor.

Heldigvis valgte Shriver herefter at fokusere på næsen, helt specifik på selve næsen fordi den har en struktur der let kan måles og sammenlignes ud fra billeder. Ved hjælp af 3D-scanninger og de data de fik, kunne Shriver og hans team præcist kortlægge ”næsernes” herkomst.
Hvordan næseformen varierer baseret på 2.500 menneskers forskellige baggrunde inden for fire regioner i verden alle med forskelligt klima.

For nyligt har Shriver offentliggjort en undersøgelse i PLOS Genetics der påviser hvordan temperaturen og fugtigheden i den luft vi indånder har påvirket formen af næsen.

Næsen har før, for over 100 år siden været i fokus.
Ideen om, at klimaet påvirker næsens form blev allerede i 1905 grundlaget for et videnskabeligt studie. Charles E. Woodruff, læge i den amerikanske hær skriver i sin afhandling The Effect of Tropical Light on White Men ”at formen og størrelsen af næsen og placeringen af næseborene er et ret godt bevis på at være et spørgsmål om udvælgelse af de stærkeste varianter.”
Det var lægens opfattelse, at næsens form efter hans mening kunne hjælpe en med at tilpasse sig et bestemt klima, over tid.

Og skriver:
”I troperne er luften varm og derfor ”tynd”.  Derfor mere nødvendigt og af stor betydning, at der er mere af det. Hvilket er ensbetydende, at der ikke skulle være hindringer for luftstrømmen til uhindret at nå næseborene og at de er åbne og brede og næsen er flad.
(Ps. Min opfattelse af troperne er anderledes end Charles E. Woodruff’s, da jeg ikke mener luften bliver tynd før vi kommer i højderne.)
Sådanne næser er uegnede i lande med koldt vejr da det tillader store mængder af kold luft flyde ind i luftvejene og irritere slimhinden.
Næseborene skal derfor være smalle, nærmest som revner for at kunne lukke små mængder luft ind ad gangen som det så rent kvantitetsmæssigt blev nemt at opvarme.

—Derfor må der have været en naturlig udvælgelse i kolde lande af en slags og udvælgelsen af store næser primært sås i troperne. Ligesom næser med smalle næsebor primært var passende for mennesker der levede i kolde lande.
Den naturlige udvælgelse i kolde lande af en slags variation – store sammentrukne næser og en udvælgelse i varme lande af den anden yderlighed, således at de forskellige typer gadvist opstod.”

På den måde skulle typen af næsen og næseborene være sket ift. det miljø menneskene havde bosat sig.

Mere end 100 år senere var videnskabsmænd ikke i stand til med sikkerhed at bevise om disse næsevariationer var mere end tilfældigheder i den altid nærværende evolution til tider noget rodede udvikling.
Nu, med sine tusindvis af scannede næser, har Shriver og hans team ikke kun kortlagt de geografiske variationer i næsebredden, men også beregnet, om disse ændringer udviklede sig hurtigere end hastigheden af ​​normal “genetisk drift.”

“Vi viser tydeligt, at dele af næsen har udviklet sig hurtigere, end du ville forvente, hvis det bare var neutral udvikling,” siger Shriver om sine resultater.
Sammen med sit kort over geografiske variationer beviser denne udviklingshastighed, at klimaet har foranlediget i det mindste nogle af ændringerne i næsens form.

Grundene til, at Shriver har mistanke om, at dette sker, svarer til Woodruffs: I de varme, fugtige klimaer, hvor mennesker først udviklede sig, ville en bred næse tillade mere luft at blive inhaleret med mindre indsats. Men som enhver, der får hyppige næseblod og hoste om vinteren, vil kunne bekræfte, er koldere, tørrere luft meget mere irriterende for næse- og halshinderne. En mere smal næse vil forårsage mere “turbulens”, når luften indåndes, og blander luften sammen inde i næseborene for at hjælpe med at varme den op som en konvektionsovn, siger Shriver.

Disse påvirkninger kan virke mindre, sammenlignet med andre faktorer, der kunne forklare evolutionen. Shriver påpeger, at enhver faktor, der kan bidrage til en persons fitness, kan vælges til, uanset hvor lille. “De kan være virkelig små og stadig have en virkelig definitiv effekt,” siger Shriver.

Alligevel er der sandsynligvis et langt mere dramatisk pres, der er ansvarligt for din næseform:

Sex?!
“Hvis noget er blevet formet af seksuel selektion, er det ansigtet,” siger Shriver. Mennesker bruger ansigter til at vurdere en lang række faktorer om deres potentielle kammerater, og næseformen spiller bestemt ind.
Overvej det faktum, at næsten 250.000 amerikanere gennemgik rhinoplastik – almindeligvis kendt som et næsearbejde – i 2011, de fleste af dem af kosmetiske årsager.

Nu hvor de fleste mennesker i den udviklede verden tilbringer deres liv i menneskemedierede klimaer med kunstig aircondition og opvarmning, siger Shriver, vil “den primære kraft, der bevæger sig fremad” i naturlig udvælgelse af næser være en seksuel selektion.
Den seksuelle selektions indvirkning på næser kan også hjælpe med at forklare, hvorfor mandlige og kvindelige næser varierer så meget. Shriver siger, at det særlige område ikke er blevet undersøgt endnu. (Forskning tyder også på, at mænd har større næser, så de kan forbruge de højere niveauer af ilt, deres kroppe kræver.)

“Jeg tror, ​​at forskellene mellem kønnene er større end nogen af ​​de befolkningsforskelle, vi så,” siger Shriver og indikerer, at næseformen er blevet et kønsbestemt træk, som mænd og kvinder kan bruge til at evaluere hinanden med.

Tübingen Universitets palæoantropolog Katerina Harvati, som ikke var involveret i denne undersøgelse, siger, at Shrivers forskning gør et godt stykke arbejde med at bygge videre på denne langvarige teori.
Harvati har forsket i, hvordan størrelsen af ​​kraniets næsehule er forskellig blandt mennesker fra forskellige klimaregioner.
Hun siger, at Shrivers analyse af det bløde næsevæv “bedre redegør for den underliggende genetik og udfører en mere grundig vurdering af den potentielle indflydelse af naturlig udvælgelse i udformningen af ​​næsen.”

Harvati bemærker dog, at kun næsebredden så ud til at korrelere med klimaet, mens andre faktorer i næsen, såsom højde eller helt overordnet dens størrelse målt af Shrivers hold, ikke viste nogen sammenhæng. Dette tyder på “at den overordnede form af næsen ikke er relateret til klimaet og er påvirket af mange andre faktorer, som ikke nødvendigvis er under udvælgelse.”

Hidtil er Shrivers tidligere arbejde med variationer i ansigtstræk og generne bag dem blevet brugt til at hjælpe med at bygge mugshots af potentielle mistænkte med DNA-bevis. Han håber, at det i sidste ende også vil hjælpe folk med at bruge DNA til at rekonstruere ansigter af for længst afdøde mennesker og deres forfædre. Shrivers næste skridt i næseforskningen er at lede efter de specifikke gener, der forårsager disse forskelle i næsebredden mellem forskellige menneskelige populationer.

Indtil da, træk vejret fuldt og nyd århundreders evolutionære arbejde, der er gået med at gøre din næse, til den er.

Jeg har oprettet en lukket gruppe på Facebook for os med interesse i vejrtrækning. Kom og vær med  på Træk Vejret Bevidst & Afslappet.
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.

Hvis du “bare” vil have et par tips i ny og næ, er du meget velkommen til at besøge mig på Facebook Træk Vejret Kontrolleret & Bevidst 

Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.

Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.

Giv din vejrtrækning et tjek

Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventilations-syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.

Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!

Det er mere end 15 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.

Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.

Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail

Pin It on Pinterest

Share This