En ny undersøgelse viser, at rytmen i vores vejrtrækning kan påvirke de neurale aktiviteter. Neurale aktiviteter, der forbedrer hukommelsesgenkaldelse og følelsesmæssige vurderinger.
Åndedrættet handler ikke kun om ilt og CO2!
Det handler om hvad luften i vores vejrtrækning betyder for vores organer.
Her skal vi tale om hvordan vejrtrækningen også er knyttet til hjernefunktionen og adfærd.
Forskere fra Northwestern University har fundet en forbindelse mellem vores åndedrætsrytme og den elektrisk aktivitet vi skaber i vores hjerne.
Det forbedrer vores evne til følelsesmæssige vurderinger og vores hukommelse.
Der hvor det bliver virkelig interessant, set fra mit synspunkt, er at vores adfærd i den grad er afhængig af om vi ånder ind og ud gennem næsen eller munden.
Faktisk helt afhængig af om vi bruger næsen eller munden.
Når forsøgspersonerne i undersøgelsen blev bedt om at identificere et ansigt der viste angst var de meget hurtigere til det når de trak vejret ind i forhold til en udånding.
De enkelte personer var også bedre til at huske objekter hvis de stødte på det i løbet af indåndingen end i udåndingen.
Effekten forsvandt hvis forsøgspersonerne trak vejret gennem munden!
Endnu en overbevisende grund til kun at bruge næsen til vejrtrækning.
Et neuralt netværk er iflg. Wikipedia: Den menneskelige hjerne består bl.a. af nerveceller, der kaldes neuroner. Disse neuroner danner et netværk, et såkaldt biologisk neuralt netværk. Mellem neuronerne i dette netværk er der signaludveksling af elektrokemiske signaler.
”Et af de største fund i denne undersøgelse er, at der er en dramatisk forskel i hjerneaktivitet i amygdala og hippocampus under indånding sammenlignet med udånding,” sagde hovedforfatter til artiklen, Christina Zelano, adjunkt i neurologi ved Northwestern University Feinberg School of Medicine.
”Når du indånder, opdagede vi, at du stimulerer neuroner i det olfaktotiske system (der hvor du registrerer lugte og dufte), amygdala og hippocampus, overalt i det limbiske system.”
Undersøgelsen blev offentliggjort 6. december 2016 i Journal of Neuroscience.
Det er spændende, at en undersøgelse giver anledning til at teste en ny hypotese som opstår ud fra ny viden om det oprindelige forsøg.
Forskerne fra Northwestern University opdagede først forskellene i hjerneaktivitet, mens de studerede syv patienter med epilepsi.
Der var planlagt hjertekirurgi for disse patienter.
Som forberedelse til hjerneoperationen implanterede en kirurg elektroder i patienternes hjerne for at få vished om hvad der var den oprindelige årsag til deres anfald.
Det skete en uge før operationen.
Elektroderne skulle give kirurgerne mulighed for at blive klogere på de elektrofysiologiske data direkte fra patienternes hjerne.
På den måde opdagede de, at de elektriske impulser i hjernen svingede med vejrtrækningen.
Aktiviteten skete i hjerneområder hvor, følelser, hukommelse og luft behandles.
Denne nye viden gav anledning til at spørge om kognitive funktioner der typisk optræder i disse hjerneområder, især behandling af frygt og hukommelse, også kunne blive påvirket af vejrtrækning.
Amygdala, er især knyttet til følelsesmæssig behandling af indtryk og i særlig grad til frygtrelaterede følelser.
Derfor bad forskerne omkring 60 personer om at tage hurtige beslutninger om følelsesmæssige udtryk mens de var i laboratoriemiljøet, således at de samtidig kunne registrere deres vejrtrækning.
De 60 personer blev præsenteret for billeder af ansigter der viste udtryk for enten frygt eller overraskelse.
Fremvisningen af billederne skete i så hastig rækkefølge at forsøgspersonerne hurtigt skulle træffe en beslutning og angive om de så det ene eller andet.
Som det sker i virkeligheden.
Under indåndingen genkendte forsøgspersonerne ansigter der udviste frygt hvorimod de ikke opfangede ansigtsudtrykket under udåndingen.
Det samme gjorde sig ikke gældende for ansigter der viste overraskelse.
Når forsøgspersonerne udførte samme udvælgelse af ansigtsudtryk når de åndede ud gennem munden skete genkendelsen væsentlig svagere.
Forskerne konkluderede derfor at effekten var specifik for frygt-stimuli ved vejrtrækning gennem næsen.
– God viden at have – det kan være meget vigtigt at kunne aflæse ansigter!
Og det sker bedst når vi bruger næsen.
Årsagen kan også være, at der i næsen sidder nogle ganske specifikke celler der kan lugte frygt.
Disse celler står også i forbindelse med amygdala. Vi har nogle af disse celler men i forhold til dyr, forsvindende få.
Nu ville forskerne vurdere hukommelsesfunktionen der står i forbindelse med hippocampus. Billeder blev vist på en computerskærm af objekter med det formål at huske dem.
Forskerne fandt at de forsøgspersoner der havde set objekterne under en indånding var bedre til at huske objekterne.
Samtidig antyder resultaterne at hurtig vejrtrækning kan give en fordel når vi befinder os i en farlig situation, mente forskeren Zelano.
”Hvis du er i paniktilstand, bliver din vejrtrækningsrytme hurtigere,” sagde Zelano. ”Som et resultat bruger du forholdsmæssigt mere tid på at indånde end når du er i en rolig tilstand. Således kan vores krops medfødte reaktion på frygt med hurtigere vejrtrækning have en positiv indflydelse på hjernens funktion og resultere i hurtigere responstider på farlige stimuli i miljøet.”
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan forskeren forholder sig til den almindelige respons fra vores nervesystem. Når vi har brug for at handle bruger vi det sympatiske nervesystem – og det parasympatiske når vi skal fordøje både indtryk og mad.
Forklaringen kommer måske her: ”Når du ånder ind, synkroniserer du på en måde hjernens svingninger over det limbiske netværk,” fortæller Zelano. Altså en anden potentiel indsigt i forskningen af de grundlæggende mekanismer for meditation eller fokuseret vejrtrækning.
Den forklaring køber jeg til dels. Hvis du husker at trække vejret gennem næsen, også når vi taler om en situation hvor vi reagerer på frygt, vil forklaringen kunne bruges. Hvis du bruger munden forstærker du din reaktion på angst og frygt.
Kroppen er så viselig indrettet at ved hver indånding er den i handlemode, sympatiske nervesystem og ved udåndingen hviler kroppen et øjeblik – fordøjer, hviler via det parasympatiske nervesystem.
Giv din vejrtrækning et tjek
Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperentilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventialtions syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.
Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!
Det er mere end 10 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den nu med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.
Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.
Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk
