Vi ved det jo godt!
Det at trække vejret er en automatisk funktion der bliver kontrolleret af vores åndedrætscenter, medulla oblongata.
Udover at kontrollere åndedrætscentret, kontrollerer centret også andre funktioner der er nødvendig for kroppens overlevelse. F.eks. temperatur, hjerteslag og blodtryk.
Og det er jo funktioner vi ikke selv umiddelbart har kontrol over på samme måde som vejrtrækningen.
Ved at kontrollere vores vejrtrækning og være bevidst om hvordan vi trækker vejret, påvirker vi vores tanker og følelser, vore organer som hjerte og hjerne. Kroppens funktioner som måden vi bevæger muskler, fordøjelse og immunsystem, på en positiv måde.
Gode vaner og god bevidst adfærd betyder at vores vejrtrækning foregår:
Ud og ind gennem næsen,
Være bevidst om at luften ender i lungerne, omkring de nederste 2-3 ribben,
Vejrtrækningen er blid og rolig, lille, afslappet, rytmisk og lydløs.
Vores holdning styrker og støtter vejrtrækning – altså være rank!
Så lidt skal der til – det er da let ik’?
Selv om principperne der giver en rigtig god vejrtrækning og vanerne er lette og ikke på nogen måde komplicerede, så skal vi også lige tænke på, at det ikke er nok at gøre det en gang imellem.
Vi trækker vejret i omegnen af 1000 gange i timen så vanen og adfærden skal være så indarbejdet, at der ikke bliver mulighed for svinkeærinder!
Har du brug for gode vaner og ideer til at ændre adfærd?
Så lad os se på:
NÆSEN
b
Al god vejrtrækning begynder i næsen.
Vi har jo en del ordsprog der viser noget om næsens vigtighed i vores liv når vi ser på hvor meget næsen fylder i vores sprogbrug og udtrykker meninger og adfærd.
Penge lugter ikke
Holde næsen i sporet
Snydeskaft
Have ben i næsen
Få en lang næse
Bleg om næsen
Det kan du blide dig selv i næsen på
Få en over snuden
Det ligger lige foran din næse
Noget der går forbi din næse
Holde skindet på næsen
Ikke huske fra næse til mund
Lige frem efter næsen
Ligge med næsen i vejret
Pr næse
Rive nogen noget i næsen
Rynke på næsen
Række på næsen af nogen
Spille nogen på næsen
Stikke næsen indenfor – udenfor…
Stikke næsen i sky
Stå på næsen
Trække nogen rundt ved næsen
Vende næsen hjemad
Vifte nogen om næsen med noget
Være som snydt ud af næsen
Tabe næse og mund
Du kan sikkert selv føje mange flere ordspil til!
Al god vejrtrækning begynder og slutter med næsen. I næsen, når luften lige er kommet forbi ”vindfanget” – den del af næsen vi kan se, forbereder den luften sådan at den bliver tilpasset til den kommer ned i lungerne. Dvs luften bliver opvarmet/nedkølet, den bliver fugtet og renset for bakterier og andre partikler der kan være i luften før den havner i lungerne.
På udåndingen bliver næsen genopvarmet og genfugtet fordi den luft der kommer fra lungerne har kroppens temperatur og er 100% fugtig. Så den luft vi afleverer bliver renset på vejen ud når vi bruger næsen. Partiklerne som bliver indåndet, de større af dem, sidder fast i snottet og bussemændene kan vi nemt komme af med.
Når vi bruger munden, har vi jo ingen mulighed for at opvarme/nedkøle luften, er luften tør kan vi ikke fugte den gennem munden. Det gør at luftvejene kan blive irriterede, tørre ud, opleve inflammation. Så der er kun fordele ved at være klar til kun at bruge næsen ved ind- og udånding.
DIAFRAGMA – MELLEMGULVET
Vores vejrtrækning skal nå til den nederste del af vores lunger.
Det betyder, vi skal bruge vores diafragma, vores primære vejrtrækningsmuskel. Diafragmaet og hjertet er de eneste to muskler i vores krop der aldrig holder pause og tager sig en pause. De er konstant aktive 24/7.
Mellemgulvet er en kuppelformet muskel, meget lig en paraply. Når vi trækker vejret ind bevæger diafragma sig nedad og udvider sig i alle retninger – sidelæns, fremad og bagud.
Så vi kan sige, at vejrtrækningen skal være lav og bred.
Når vi trækker vejret på den bedste måde ved at bruge vores diafragma, betyder det minimum muskelaktivitet for at hente luft ind og slippe den fri igen.
Fordi vi trækker vejret så ofte!
… er det virkeligt vigtigt at vi gør det så effektivt som muligt for ikke at bruge unødig energi.
Det modsatte af vejrtrækning med diafragma er den overfladiske vejrtrækning, som er meget lidt effektiv og også ofte sammenlignes med stress og smerte i ryggen, nakken, skuldrene og hovedet.
Langsomt
Hvad vil langsomt sige?
En sund vejrtrækning er meget langsom med ikke mere end 6 – 12 vejrtrækninger pr. minut.
Vi kan lære at afpasse volumen vi indånder med den mængde kuldioxid der er til rådighed.
Derfor kan du også have en sund vejrtrækning der går ud over de 6 – 12 vejrtrækninger.
Vi har tendens til at trække vejret hurtigere.
Det forbinder vi oftes med stress og dårlig iltning.
Test lige dig selv i en normal situation… det er faktisk lidt svært at gøre det selv, så måske skal du bede en om hjælp.
Få vedkommende til at tælle dine vejrtrækninger i løbet af et minut. Når du selv skal gøre det, bliver du bevidst om din vejrtrækning og derfor kan påvirke den, ufrivilligt.
Når en anden tæller får du et mere sandt billede af din vejrtrækning. Du skal ikke være forbavset hvis tilbagemeldingen er 18 – 25 vejrtrækninger pr. minut. At du så trækker vejret for en 2 -3 mennesker er måske lige i overkanten – de får jo ikke glæde af dine anstrengelser!
SMÅT
blid og afslappet
En normal vejrtrækning i hvile er omkring 1/2l luft pr. vejrtrækning.
Vi skal have mellem 4 – 6l luft i minuttet, så nu kan vi lave regnestykket.
Hvor meget har vi råd til?
Der er nogle af os der har en vane med at både at tage store og hyppige vejrtrækninger. Derfor er det ret almindeligt at volumen af vores åndedræt måske er 10 – 15l pr. minut. Det er jo nok til en lille families forbrug.
Det skaber en ubalance i vores krop mellem ilt og kuldioxid fordi vi får for meget luft i forhold til kuldioxid.
RANK HOLDNING
Hvordan trækker du vejret hvis du falder, synker lidt sammen?
Hvordan tror du dine lunger kan lide at få mindre plads til at arbejde på?
Et godt lille fif
Træk skuldrene tilbage, sænk dem – og slap fuldstændig af. Nu har du en rank holdning – både når du sidder og står.
Når vi falder sammen bliver vores vejrtrækning mere overfladisk og normalt også hurtigere. Over tid sker der meget ofte det, at vi lige pludselig begynder at tage munden i brug til vejrtrækning. Det betyder, at vi har tendens til at skubbe kæben fremad og op for at holde luftvejene åbne.
RYTMISK
Hvordan trækker du vejret når du koncentrerer dig, skriver mails, tekster, skal løse et problem, en opgave?
Mange mennesker har et arbejde hvor der indgår vejrhold.
F.eks. hvor du skal bruge dine muskler.
Det sker meget ofte at vi holder vejret når vi skal koncentrere os.
Når vi så skal trække vejret igen, skal vi så lige kompensere for vejrholdningen hvor vi over-ånder som et resultat.
Om dagen hedder det dag-apnø, og ja om natten bliver det til søvn-apnø Og det har en alvorlig negativ effekt på både vores søvn og vores helbred i almindelighed.
Som om dagen kunne vi også kalde det en koncentrations-apnø som skifter mellem overånding/hyperventilering og vejrholdning. Noget i retning af de vejbump der findes rundt om på vejene, hvor foden skiftevis er på speederen eller bremsen.
STILLE – LYDLØS
Når vi sniffer og snorker, sukker eller rømmer os, trækker vi faktisk vejret.
Hver gang vi laver en lyd, hvor luften bevæger sig ind og ud af vores lunger, trækker vi vejret.
Disse vejrtrækninger er meget ineffektive som skaber unødig stress for vores krop.
Jeg har oprettet en lukket gruppe for os med interesse i vejrtrækning på Facebook .
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.
Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.
Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.
Giv din vejrtrækning et tjek
Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventialtions syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.
Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!
Det er mere end 10 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den nu med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.
Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.
Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk
