Søvn, hvor lidt – hvor meget, for lidt – for meget, hvordan?

Søvn er i denne tid et meget omdiskuteret emne.

Søvnapnø, hvornår og hvordan – hvor hurtigt skal vi regne med at falde i søvn?

Vi køber og gør brug af, som aldrig før, apps, devices og gadges til at tjekke vores søvn.

Kunne det tænkes at vi er i gang med at sabotere vores søvn i søgen efter at forbedre den?

Tidligere talte vi om wearables, altså ”kropsbåren teknologi” – uret der kunne alt undtagen engang imellem at sætte kaffen over.

I dag taler vi mere om ”nearables” altså teknologi du bare skal have i nærheden af dig. Teknologi, du bare kan have ved din seng, på natbordet med apps der overvåger biometriske data, støj og bevægelse. Der fortæller dig hvornår du skal begynde at geare ned eller samle informationer om din nattesøvn.

Det blev påpeget af forskere fra Rush University Medical SCHOOL and Northwestern University’s Feinberg School of Medicine i en undersøgelse fra 2017 a 2017 case study published in the Journal of Clinical Sleep Medicine.

En af forfatterne til artiklen og direktør hos University of Utah’s afdeling for adfærdsmønstre i forbindelse med et program om søvnmedicin fortalte, at hun ser søvn trackeren som en hjælpende hånd til at afdække mønstre.
Forskeren tracker selv sin søvn med en Fitbit (wearable – et ur der viser, puls, skridt, søvn osv.).
Hun fortæller, at hun havde lagt mærke til en ny trend hos patienterne. De klagede over ikke verificerede score.
Selv klager over andelen af dyb søvn, som jo varierer for hver enkelt af os. Kvaliteten af mængden af dyb søvn kan ikke kvalificeres på den måde.

”Menneskene,  lagde en masse ”sandhed” i hvad deres trackere fortalt dem” siger hun. ”Som f.eks. jeg er bange for at jeg ikke sover dybt nok. Så der må være noget galt med mig.”

Jo flere gadgets der bliver hvermandseje, jo mere stiger bekymringerne

Den overflod af data og buzzwords kan nemt bliver forvirrende.
Den %vise dybte af søvnen, hjerterytmes udsving, søvnens rytmer, grafer over hvordan søvnen bliver forstyrret og sammenligningerne med andre brugere.

Dr. Seema Khosla, medicinsk direktør for North Dakota Center for Sleep og formand for teknologikomitéen for American Academy of Sleep Medicine, sagde, at hun og andre klinikere havde travlt med holde sig på højde og ajour med alle enheder og apps på markedet.
Hun mener det er godt den større opmærksomhed, som den nye søvnteknologi fremmer, men er på vagt over for faldgruberne med unøjagtige data og øget bekymring.

”Vi vil samarbejde med vores patienter for at forbedre deres søvn,” sagde hun. “Det betyder, at vi er nødt til at forstå søvnteknologi – inklusive dens begrænsninger – uden at afvise denne potentielt værdifulde ressource.”

I patientstudierne om ortosomni fandt forskere, at patienter havde brugt meget tid i sengen for at forsøge at øge deres længden af deres søvn. Det har formodentlig gjort deres søvnløshed værre.

Det forskerne havde vanskeligst ved, var at overtale patienterne til at stoppe med at stole på deres søvntrackere.

Problemet beskrev forskerne sådan:
” En kvinde rapporterede, at hun havde en gennemsnitlig søvneffektivitet på kun 60 procent ifølge hendes tracker.
Hun fik medicin mod Restless legs syndrom (RLS) rastløse ben, testet negativt for forstyrret vejrtrækning og gennemgik en formel søvnundersøgelse.
Selv ikke efter at have fået at vide, at hun havde sovet dybt i laboratoriet, blev hun ikke beroliget.

”Hvorfor siger min Fitbit så, at jeg sover dårligt?” spurgte hun.

Mit umiddelbare forslag er, at det ville være en god ide igen at se på patientens vejrtrækning. Min erfaring siger, at der er meget stor gevinst ved at træne en god vejrtrækning med den diagnose.

Nogle gange glemmer vi, at den måde vi trækker vejret på om natten har sit udgangspunkt i hvordan vi trækker vejret om dagen.
Det er en ret overset adfærd. 
Den måde vi trækker vejret på i løbet af dagen når vi arbejder, hviler, spiser, fordøjer, træner osv. er udslagsgivende for hvordan vi trækker vejret når vi sover om natten.

Derfor er der masser af fornuft i at træne sin vejrtrækning i løbet af dagen. Være hel skarp på hvordan din vejrtrækning helt nøjagtig fysiologisk svarer til det du byder din krop og derfor også kan forvente af den både når du træner, når du sover, når du er stresset osv. For vi har hver især vores helt egen vejrtrækning.
En stor del af tiden gør vi det godt, så får vi nogle unoder – og er ikke altid opmærksom på unoderne. Så dem fortsætter vi med og på et eller andet tidspunkt bliver de ret ofte til besvær. Så tyr vi nogle gange til at lade nearables til at fortælle os hvad der er rigtigt – og der kan ikke være noget mere “urigtigt” – og skaber så endnu dårligere adfærd.
For nu skal vi ændre en adfærd vi ikke ved hvor stammer fra, hvad den i bund og grund betyder for vores krop og sind.