0 emner

Jeg opsøgte AstmaCare fordi jeg i længere tid har haft en fornemmelse af at jeg i min hverdag går rundt og overilter, med de psykiske og fysiske konsekvenser det har. Jeg havde inden mit besøg på klinikken læst mig til og øvet mig på nogle af de vejrtrækningsteknikker man kunne afprøve.

Som sundhedsfaglig uddannet og aktiv idrætsudøver har jeg egentlig godt styr på min diaphragma vejrtrækning og min brystvejrtrækning, og kan skifte mellem dem.  Da vi i klinikken målte mit CO2, viste det sig ganske rigtigt at jeg havde for lav CO2 procent i min udånding. Dvs jeg lå lige dernede i procent hvor der ikke er langt til hyperventilation. Jeg havde endda gjort mig umage med at finde min aller-roligste diaphragma vejrtrækning.

Det kom bag på mig var hvor meget jeg faktisk kontrollerede min vejrtrækning, helt ubevidst. Uanset hvor meget jeg gjorde mig umage i Buteyko klinikken på den dybe rolige diaphragma vejrtrækning, så kunne jeg simpelthen ikke få min CO2 op på det niveau det skal være, for at ilten kan komme ind i cellerne.

Med god støtte fra Lise Bornerup  prøvede jeg i klinikken forskellige vejrtrækningsstrategier og forskellige udgangsstilllinger og lige meget hjalp det, lige indtil jeg kom i tanke om, at der et yoga stræk jeg altid har holdt meget af (hvorfor mon?) som jeg lagde mig i. Og ganske rigtigt, lige med det samme steg mmCO2 procenten.

På den måde fandt jeg ud af, at min ubevidste vejrtrækning har været en alt for kontrolleret styring af den forreste del af diaphragma og alt for lidt ud til siden (selv om jeg jo selv synes jeg havde styr på det). I mit yoga stræk ligger jeg på en måde så jeg ikke kan bruge min forreste del af diaghrama lige så meget som når jeg sidder eller ligger eller står, og jeg er ”tvunget”  til at trække vejret mere ud til siden og det var den vejrtrækning der gav mig det CO2 i blodet jeg har været i underskud i.

Udover at øve mig i min ”yoga-stræk” vejrtrækning, har jeg også fået lektier for. Jeg skal øve mig i at:

– holde munden lukket om natten når jeg sover.

– holde munden lukket når jeg sidder stille og lytter eller læser.

– sætte tempoet ned når jeg taler. Holde nogle flere punktums-pauser.

– lige træde et skridt tilbage og se tingene lidt i helikopter-perspektiv inden jeg kaster mig ind i en kamp der måske slet ikke er min.

Mit besøg hos Lise Bornerup har været en god og inspirerende aha-oplevelse og det føles trygt og godt at vide hvad jeg kan gøre, hvad jeg skal øve mig i og hvordan det skal mærkes, så jeg altid kan finde tilbage når/hvis tingene går for stærkt.

Inge
19. januar 2018

 

Elisabeth Martine
Holistica Clinic

Da jeg fik konstateret astma, ville jeg ikke på medicin, jeg er kostvejleder og selvstændig i Holisticaclinic til daglig, derfor ved jeg hvor skidt medicinen er og alle bivirkninger der er heraf, det ser jeg i min klinik og det er skræmmende!
Derfor ønskede jeg naturlig behandling, jeg startede på homøpati som mildnede mine symptomer, men for mig ikke mere end det.
Jeg læste den anerkendte og meget faglige dygtige læge Carsten Vagn Hansens artikel omkring buteyko metoden, og med hans anbefaling startede jeg trygt.
Da jeg efterfølgende fik en længere snak med Lise omkring min astma(og særligt hun selv er blevet rask)glædede jeg mig til min workshop.

Nu 6 måneder efter, er jeg stort set astma fri og når jeg ikke er, så ved jeg præcis hvorfor. Fordi jeg ikke har passet mine øvelser.
I dag nyder jeg faktisk at styrke mit åndedræt, som kost terapeut havde jeg stort fokus på ernæring og vitaminer, men jeg er taknemlig for Lise har vist mig hvor stor en rolle vores åndedræt spiller. Lige fra sundheden i vores celler, til bekæmpelse af stress og meget mere.

Lise du får den varmeste og bedste anbefaling, din ekspertise og motivation har ændret min og familiens livskvalitet 110%

 

Det er kun to uger siden jeg mødte Lise Bornerup, AstmaCare, første gang.
Jeg lærte hurtigt at trække vejret gennem næsen. Mit åndedræt er blevet roligt og lydløst.
Tidligere pustede jeg højlydt.
Hostede hver morgen, nu er det kun en gang imellem.
Nu kan jeg gå på løbebånd i 10 minutter med lukket mund m.m..
Fantastisk en oplevelse og lettelse.
Lise er god til at vejlede og støtte når noget “er svært”.

Grethe Brandt
27. maj 2015

P.S. Grethe lider af alfa 1 antitrypsin, som skyldes en ændring på et gen. Lidelsen minder meget om KOL

Alfa-1-antitrypsinmangel er en arvelig sygdom, der medfører mangel på enzymet alfa-1 antitrypsin. Sygdommen kan føre til øget bindevævsdannelse i leveren og til en nedbrydning af lungevæv. Det medfører, at man udvikler kronisk leversygdom og/eller kronisk lungesygdom (KOL, emfysem).

Modtag spændende nyhedsbreve

Modtag spændende nyhedsbreve

Få de seneste nyheder, informationer og tips & tricks fra AstmaCare og ButeykoClinic!

Tillykke ... husk at checke din mail (og spam folderen), og godkend for at modtage vores emails.

Pin It on Pinterest

Share This