0 emner

De næste nyhedsbreve bringer uddrag fra The Breathing Cure af Patrick McKeown. Jeg har den store glæde at Patrick Mckeown har bedt mig oversætte sin bog til dansk.

Hvis du gerne vil læse bogen på dansk frem for engelsk skal du bare hænge på!

Samtidig har du den fordel at vi kan tale om metoden hvis du har nogle spørgsmål sideløbende.

I tekster om vejrtrækningens anatomi og fysiologi bliver luftrøret beskrevet som stien luften skal følge fra næsen til lungerne.

Munden er ikke nævnt af den enkle og simple grund – på trods af almindelige vaner og forudfattede meninger, at  vores krop er designet til at trække vejret gennem næsen. Nogen har endda sagt, at det, at trække vejret gennem munden er som at træne at spise gennem næsen!

Jeg var en uforbederlig mundånder i hele min barndom –  helt op til først i tyverne. I al den tid forbigik jeg fuldstændig min næse. Jeg vidste ikke det fjerneste, i den tidlige ungdom, om dannelsen af den nederste del af ansigtet og kæben som i det store og hele er influeret af om munden er åben eller lukket . Min mundånding over længere tid, sådan ca. over 20 år, ændrede mit ansigts struktur. Det resulterede i snævre luftveje i næsen, en højere hård gane, underudviklet kæbe og skæve tænker.

Til trods for, at mundånding er en skævvridning af kroppens iboende funktion er det usædvanligt almindeligt.
Et studie fra 2008, hvor deltagerne var 370 tilfældigt udvalgte børn mellem tre til ni år, alle fra Abaeté i Brasilien, viste at 55% var mundåndere.
I 2010 undersøgte et portugisisk studie tilfældene af mundånding blandt børn i alderen mellem seks og ni år.
Resultatet af de 496 besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen som forældrene havde indsendt var, at 57% af børnene trak vejret gennem munden.
Der er ikke meget fokus på hyppigheden af mundånding blandt voksne og dog viste et studie fra 2016, hvor mere end 9.000 voksne fra en by i Japan deltog, at 17% trak vejret gennem munden.

Som vi skal se, ødelægger mundånding ikke kun ansigtets og tændernes udvikling. Mundånding er også en væsentlig faktor i en vifte af problemer der rangerer fra obstruktiv søvnapnø til forhøjet blodtryk, en nedsat livskvalitet og udmattelse.

Hvad er det så der er så fremragende ved at trække vejret gennem næsen?
Det at trække vejret gennem næsen udfører mindst 30 funktioner på kroppens vegne.
En af de vigtigste af disse funktioner er iltning af blodet, organerne og vores celler. Fordi vores næsebor er væsentlig smallere end munden skaber det at trække vejret gennem næsen mens vi er vågne omkring 50% mere modstand på luftstrømmen end mundånding.
Dette resulterer i et 10 til 20% større iltoptag i blodet. Vejrtrækning gennem næsen filtrerer og opvarmer luften, inden den kommer ned i lungerne.  Modstanden ved næsevejrtrækning skaber en vejrtrækning der er langsommere og dybere, beskæftiger diafragmet og beroligere sindet.

I modsætning til råd fra mange sport-coaches er det ikke en god ide at trække vejret ind gennem næsen og ud gennem munden.

I et studie hvor deltagerne blev instrueret i at trække vejret på den måde, steg tæthed i næsen med 200%.

Hvad værre er, blokeringen i næsen fortsatte 10 minutter efter udfordringen var slut .
Hvis vi, isoleret set, udelukkende ser på udåndingen giver mundånding tab af varme og vand. For at være helt præcis forsvinder der mere end 42% vand når udåndingen finder sted gennem munden i forhold til gennem næsen. Dette tab af fugtighed og varme er årsag til inflammation, tæthed i næsen og dehydrering – alt sammen noget der gør det sværere  at trække vejret
uhindret. Når nu din næse er blokeret synes du måske, at du bliver nødt til at trække vejret gennem munden og på den måde kan mundånding blive en vane.

Det bedste er at trække vejret både ind og ud gennem næsen.
Ikke alene gør det iltning nemmere. Det hjælper også med at forebygge tæthed i næsen.

Når din næse er åben bliver vejrtrækning nemmere både i løbet af hvile og træning. Det kan godt være det lyder kontraintuitivt at vejrtrækning gennem en tæt næsen hjælper med at skabe luft i næsen. De fleste mennesker trækker alligevel vejret gennem munden når deres næse er stoppet. Og så alligevel, når din næse er lukket, hjælper den ulogiske handling at forsøge at trække vejret gennem næseborene, med at få luft i næsen, forebygger dehydrering og forbedre vejrtræknings volumen.

Når du ånder ind eller ud gennem næsen bliver vejrtrækningen langsommere pga. den ekstra modstand som jo skyldes de smallere luftveje.
Denne modstand der sker i udåndingen gennem næsevejrtrækningen hjælper med at bibeholde lungevolumen.

Selv hvis vi ånder så meget ud som vi kan, vil der altid være luft tilbage i lungerne, dvs. der er en vis mængde luft som det ikke fysisk er muligt at puste ud. Denne luft-rest bliver kaldt residualvolumen.
Når næsen er stoppet og gør, at vi skal bruge munden til vejrtrækning falder den totale lungekapacitet og residualvolumen betragteligt.

For at forstå hvorfor denne residualvolumen er vigtig så forestil dig en oppustet ballon.
Den sværeste del er at blæse den første mængde luft ind i ballonen. Når først du har fået ballonen udvidet en smule går det nemmere at få den pustet helt op. Hvis du tillader en oppustet ballon kun delvist at blive tømt for luft, er det meget nemmere at puste den op igen, end når du lader al luft slippe ud.     

På samme måde som hvis dine lunger blev fuldstændigt tømt for luft efter hver eneste udånding ville vejrtrækningen kræve mere kraft. Lungerne ville evt. falde sammen, kollapse og umuliggøre en kraftfuld og anstrengende aktivitet.
Hver gang du ånder ud gennem munden kan du puste mere luft end hvad der er nødvendigt. Det betyder at enhver indånding kræver en ekstra indsats. Åndedrættet bliver et meget hårdere arbejde, end det skal være.

Når vi trækker vejret gennem næsen, sker der adskillige ting som er forskelligt fra hvis vi bruger munden:

  • Når vejrtrækningen sker gennem næsen, kan lungerne udvinde ilt fra luften både under ind- og udåndingen.
  • Selv om ilttilførsen til luftsækkene i lungerne bliver fornyet i løbet af indåndingen, diffunderer ilten hele tiden over i blodet, fordi næseborenes lille størrelse hjælper med at skabe en luftstrøm tilbage til lungerne selv under udånding gennem næsen.
  • En langsommere udånding gennem næsen giver lungerne mere tid til at trække ilten ud. Når denne optimale udveksling af blodgasser optræder, kan processen af kuldioxid finde sted på en god måde og blodets pH-værdier forbliver afstemt og balancerede.
  • Luft, der på vejen ind gennem næsen, passerer også hen over næseborenes slimhinder. Det stimulerer refleks nerver der kontrollerer regelmæssig vejrtrækning. (En grund til at mundånding kan føre til snorken, søvnapnø og uregelmæssige vejrtrækningsmønstre fordi luften ikke flyder hen over næsens slimhinder).
  • Luften passerer gennem næsen som også huser de olfaktoriske “pærer/celler”. De olfaktoriske pærer/celler, er forbundet med hypothalamus. Det er den del af hjernen som står i forbindelse med mange automatiske funktioner som f.eks. hjerteslag, blodtryk, appetit, tørst og homeostase.
  • Når vi trækker vejret gennem næsen producerer bihulerne nitrogenoxid (NO) som er nødvendig til regulering af inflammation i luftvejene og i kroppens forsvarsmekanisme mod luftbårne sygdomsfremkaldende virus, svampespore og bakterier.

Jeg har oprettet en lukket gruppe på Facebook for os med interesse i vejrtrækning. Kom og vær med  på Træk Vejret Bevidst & Afslappet.
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.

Hvis du “bare” vil have et par tips i ny og næ, er du meget velkommen til at besøge mig på Facebook Træk Vejret Kontrolleret & Bevidst 

Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.

Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.

Giv din vejrtrækning et tjek

Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventilations-syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.

Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!

Det er mere end 15 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.

Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.

Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk

 

Pin It on Pinterest

Share This