0 emner

Vagusnervens aktivitet​​ kan måles nøjagtigt ved hjælp af HRV og den måde, hjertet interagerer med åndedrættet.

Når vagus tonus er sund, er der små forskelle i pulsen under indåndingen (når den accelererer) og udåndingen (når den bremses).

Ved indånding er en stigning i hjertefrekvensen forårsaget af en rytmisk delvis tilbagetrækning af vagus tonus. Udånding, en frigivelse af acetylcholin får hjertet til at bremse, ligesom det gjorde i Loewis frø. (I 1921 opdagede den østrigske forsker Otto Loewi den kemiske overførsel af nerveimpulser. Det endte med at han og hans medarbejdere demonstrerede at der parasympatiske ”vagusstof” er acetylkolin.) Dette fænomen kaldes respiratorisk sinusarytmi (RSA). Det er en god indikator for, hvor godt nervesystemet fungerer. Enkelt sagt måler HRV (hjertefrekvensvariabilitet) rytmiske ændringer mellem hjerteslag, hvorimod RSA er HRV i synkronicitet, samtidighed med åndedrættet.

For de fleste af os er vejrtrækningsfrekvensen, hvor mange gange vi normalt trækker vejret mellem 9 til 24 gange i minuttet. Tilsvarende svingninger af hjertefrekvensen, der producerer respiratorisk sinusarytmi, kan betragtes som virkningerne af vejrtrækningen på det område af hjertet, der initierer, igangsætter de elektriske impulser, så det trækker sig sammen. Oscillationerne – de regelmæssige svingninger mellem yderpunkterne, kraftoverførslen af RSA, respiratorisk sinusarytmi, kan blive påvirket af stress, ændringer i vejrtrækningsmønstre eller efter ”pludselige anfald af træningsiver”. RSA styrer gasudvekslingshastigheden inde i alveolerne, de små luftsække i lungerne. Hjertet slår hurtigere, når luften i lungerne er rigest på ilt, hvorimod impulsen til at ånde ud udløses, når kuldioxiden i lungerne er højest. Gasudveksling er mest effektiv, når hjertefrekvensen er synkroniseret med åndedrættet, således at hjerteslaget begynder at stige i starten af ​​en indånding og begynder at falde ved starten af ​​en udånding.

RSA styres udelukkende af vagusnerven

Ved at efterligne ANS’s funktion bliver det afsløret hvor godt den parasympatiske (eller hvile og fordøje) grenen fungerer. Fordi vagusnerven bliver aktiveret under udåndingen, har mange undersøgelser set på, om længere udåndinger og langsommere vejrtrækning ville give større forskelle i RSA og HRV.
HRV er forbundet med vejrtrækningsfrekvensen, og der sker større ændringer, når vejrtrækningen er kontrolleret og langsommere.
Reduktion af respirationshastigheden, forøgelse af mængden af ​​luft, der leveres til lungerne med hvert åndedrag, og vejrtrækning fra mellemgulvet har alle vist sig at øge RSA betydeligt. De bedste resultater for HRV, RSA, baroreflex-sensitivitet (mere om dette senere) og optimal gasudveksling kan du opnå med en vejrtrækningshastighed på 5,5 eller 6 vejrtrækninger i minuttet. Det er også blevet foreslået, at RSA har en central rolle i hviletilstanden i det kardio-respiratoriske system. RSA maksimeres under søvn, afslapning og langsom, dyb vejrtrækning, men reduceres i angsttilstande. Energiforbruget minimeres naturligvis med forbedret gasudveksling i lungerne.

HRV Biofeedback

I 1990’erne begyndte klinikeren og forskningspsykologen Paul Lehrer og hans kolleger at eksperimentere med Heart Rate Variability Biofeedback (HRVB).
Teknikkens centrale fokus er på at bremse vejrtrækningen for at opnå puls-data slag-for-slag, så deltageren kan maksimere RSA og matche den med hjertefrekvensmønstret. Deltageren bruger feedback eller et åndedræts-pacing-apparat til at producere et hjerteslag der er mere rytmisk, altså “i harmoni” med åndedrættet. Denne synkronisering giver de bedste betingelser for gasudveksling i lungerne.

Betydelige beviser understøtter fordelene ved HRVB for en række almindelige lidelser såvel som for at forbedre atletisk præstation. Mens kontrollerede undersøgelser stadig er nødvendige for mange specifikke tilstande, mener forskere, at træning for at optimere åndedrættets og hjertets rytmer har potentielle anvendelser for sygdomme så forskellige som astma, irritabel tyktarm, KOL, cyklisk opkastning, tilbagevendende mavesmerter, fibromyalgi, hjerte rehabilitering, hypertension – forøjet blodtryk, kroniske muskelsmerter, graviditetsinduceret hypertension, depression, angst, PTSD og søvnløshed. Den forbedrede gasudveksling, der kan opnås med HRVB-træning, kan hjælpe mennesker med luftvejssygdomme og stress-induceret hyperventilation. HRVB har vist sig at genoprette balancen i nervesystemet for at bekæmpe inflammation. Det kan også have fordele som et diagnostisk værktøj til kardiovaskulær systemdysfunktion og de deraf følgende sygdomme.

Mens det meste af forskningen på området fokuserer på at hjælpe mennesker, der er syge, kan HRVB også bruges til at reducere stress hos ellers raske personer. En undersøgelse af unge atleter, der tog deres universitetseksamen, viste, at åndedrætstræningen resulterede i langsigtet forbedret modstand mod stressende situationer (dvs. bedre vagal tonus). En anden lille undersøgelse af kvinder, der lider af fibromyalgi, konkluderede, at aktiv deltagelse i HRVB-behandling genoprettede et niveau af kontrol hos patienten, hvilket forbedrede selvværd og følelsen af ​​selvstændighed.

Nu er julestemningen ved at brede sig og nyhedsbrevet tager sig lige en jule- og nytårspause.

Tak fordi du har læst med i det forløbne år, det er altid en fornøjelse at have en læser der interesserer sig for det man selv brænder for. 

Jeg glæder mig til at fortælle mere om åndedrættets forunderlige og vanvittig spændende verden.

Glædelig Jul og Godt Nytår – og pas godt på dig selv og dine kære. ❤️ 

I næste nyhedsbrev kan du læse om; RSA, Barorefleksen eller baroreceptorrefleksen og blodtrykket

Jeg har oprettet en lukket gruppe på Facebook for os med interesse i vejrtrækning. Kom og vær med  på Træk Vejret Bevidst & Afslappet.
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.

Hvis du “bare” vil have et par tips i ny og næ, er du meget velkommen til at besøge mig på Facebook Træk Vejret Kontrolleret & Bevidst 

Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.

Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.

Giv din vejrtrækning et tjek

Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventilations-syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.

Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!

Det er mere end 15 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.

Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.

Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail

 

Pin It on Pinterest

Share This