Professor Konstantin Pavlovich Buteyko blev født nær Kief i Rusland den 27. januar 1923
Denne simple og så alligevel ekstraordinære mand helligede hele sit liv til at studere den menneskelige organisme og gjorde en af de mest fantastiske opdagelser i hele den medicinske historie.
Buteyko påbegyndte sit lægestudie i Rusland i 1946 på the First Medical Institute of Moscow. Første del af hans praktiske arbejdsopgaver bestod i at overvåge vejrtrækningen hos terminale patienter før deres bortgang.
Han tilbragte hundredvis af timer med at observere og dokumentere åndedrætsmønsteret, og efterhånden blev han i stand til at forudsige med stor akkuratesse, ofte helt med til minutter, hvornår hver patient ville dø. Hver enkelt patients vejrtrækning forøgedes efterhånden som deres tilstand blev dårligere og dårlige og de nærmede sig døden. Mens Buteyko gik på universitetet led han af et så alvorligt højt blodtryk at man kun gav ham 12 måneder at leve i. Under vejledning af sin tutor lavede Butekyo videnskabelige undersøgelser af sin sygdom selv om det ikke så ud til at være ret meget han kunne gøre for at forandre tilstanden.
Professor Buteyko’s egen sygdom
Den 7. oktober 1952 efter eksamen i klinisk terapi, begyndte han at overveje om grunden til hans sygdom, som nu var gået fra slem til rigtig slem, måske kunne skyldes hans dybe vejrtrækning. Det tjekkede han ved at reducere sin vejrtrækning. I løbet af ganske få minutter forsvandt hans hovedpine, smerten i hans højre nyre forsvandt og det samme skete med hans smerter i hjertet. For at bekræfte sin opdagelse, tog han fem dybe åndedræt og smerten kom tilbage. Han vendte tilbage til sin opdagelse at mindsket vejrtrækning ændrede hans tilstand, og smerterne forsvandt igen.
Hvordan skal prikkerne samles?
Han værdsatte ikke sin opdagelse på det tidspunkt, og alligevel var det en af de største, og indtil videre hovedsaglig ukendt, opdagelser i det tyvende århundrede. Buteyko fastslog at åndedrættet, så altafgørende for at opretholde livet, ikke alene kan helbrede men også forbavsende nok, er årsagen til så mange af vor tids livsstilssygdomme.
Buteyko’s næste skridt var at søge efter en teori der kunne støtte hans opdagelse. De data der var tilgængelige dengang, altså i 1952, kom fra forfattere som Holden, Priestly, Henderson, De Costa, Werigo, og Bohr som synes at bekræfte hans hypotese. På den tid var det kendt stof, at udånding af kuldioxid ved stort åndedrag resulterede i spasmer som nedsatte tilførslen af ilt til vitale organer, også hjernen, som kunne bringes til ophør ved hjælp af at tilføre ilt til vitale organer, heriblandt hjernen som således afstedkom endnu et stort åndedræt – den onde cirkel er komplet.
Professor Buteyko tager det første skridt til en klinisk undersøgelse
Buteyko fik en kold modtagelse fra det etablerede medicinske establishment, dengang. For at få sin opdagelse accepteret påbegyndte han i 1959 en klinisk undersøgelse af en blandet gruppe bestående af 200 mennesker, nogle syge og andre raske. Den 11. januar 1960 demonstrerede han overfor Naturvidenskabelige Råd på Instituttet sammenhængen mellem dyb vejrtrækning, niveauet af kuldioxid i kroppen og helbredstilstanden.
Sådan skal de samles!
For mange af Dr. Buteyko’s kollegaer var det for stor en mundfuld at sluge – det var en stor udfordring til mange af de teorier som medicin baserede sig på. Sygdomme, hvis naturlige konventionelle behandlingsformer enten var kirurgi og/eller omfattende medicinsk behandling, kunne ikke ændres ved noget så simpelt og enkelt som at ændre måden at trække vejret på. Og så var det alligevel nøjagtig det Buteyko beviste. Buteyko modtog ikke direkte anerkendelse, og så alligevel, fik han midlertidig hjælp af Professor Meshalkin, formanden for det videnskabelige forum, som satte Buteyko i stand til at fortsætte sit arbejde. I de efterfølgende år fortsatte Buteyko sine undersøgelser, assisteret af et team på tohundrede velkvalificerede medicinske medarbejdere og med up to date teknologi. Frem til 1967 havde de helbredt over tusinde patienter med astma og andre sygdomme, udelukkende ved hjælp af hans metode.
Professor Buteyko møder stadig modstand
Alligevel nægtede Professor Meshalkin stadig at tillade videnskabelige forsøg med Buteyko metoden. Denne modstand blev senere fulgt af lukning af hans laboratorium og ligefrem undertrykkelse. Det gik så vidt, at der er rapporteret om flere tilfælde af angreb på hans liv – mystiske bil uheld og forgiftning af hans mad.
I januar 1968 lykkedes det trods alle odds, som følge af en større og større offentlig støtte og krav, at få sundhedsministeren, akademikeren Petrovsky, til at godkendt, at Buteyko Metoden skulle anerkendes som en godkendt standard behandling hvis han kunne bevise at halvfems procent af patienterne blev kureret. Denne anerkendelse og godkendelse skulle basere sig på videnskabelige evalueringer af alvorlige tilfælde der ingen konventionelle behandlinger var for. 46 patienter lærte hans metode og resultatet var overraskende; 100% blev officielt diagnosticeret – helbredt. Så skete der en ekstraordinær udvikling – uden nogen forklaring, som et lyn fra en klar himmel, resultaterne som skulle sendes til ministeren, blev forfalskede og som konsekvens af denne forfalskning, blev Buteyko’s laboratorium lukket.
Buteyko Åndedræts Metoden bliver endelig anerkendt
Den gode læge var ikke sådan at slå ud, så i april 1980, efter retssager i Leningrad og på the First Moscow Institute, afdelingen for børnesygdomme, blev Buteyko Åndedræts Metode endelig officielt anerkendt og samtidig anerkendt som metoden der havde 100% succes rate. Denne anerkendelse og undersøgelse var iværksat af the Soviet Ministry’s Committee for Science and Technology.
I 1983 anerkendte the USSR Committee on Inventions and Discoveries formelt Buteyko’s opdagelse og udstedte et patent med titlen “The method of treatment of hypocapnia*” (Authors certificate No. 1067640 issued on September 15th, 1983). Det er interessant at se, at datoen for opdagelsen i dokumentet er tilbagedateret til den 29. januar 1962, det vil sige at hans opdagelse officielt blev anerkendt tyve år efter den var gjort. *(Hyperkapni er en tilstand med forøget karbondioxid i blodet. Hyperkapni medfører stort ubehag med hovedpine, fornemmelse af åndenød og varm blussende hud. Blodtrykket vil ofte være forhøjet.)
I dag underviser mere end 200 medicinsk uddannede personer i denne terapi i centre rundt om i byer i Rusland. Buteyko skrev over halvtreds videnskabelige papirer som handlede om forbindelsen mellem respiration og kuldioxid og der er blevet skrevet mindst fem Ph.D. afhandlinger af hans kollegaer. Grundlaget for Buteyko Breathing Method som påviser sammenhængen mellem kuldioxid og “tiden det er muligt at holde vejret” er en del af pensum på medicinstudiet på universiteterne.
2. maj 2003 professor Buteyko dør
Fredag, den 2. maj 2003 klokken 16.05 (Moskva tid) tog professor Buteyko afsked med denne verden med nogle meget dybe indsigter. Hans død kom som noget af et chok for mange mennesker rundt om i verdenen, som havde den oplevelse at han havde et fremragende helbred, netop som følge af hans livsværk. Det var hans ønske at blive begravet i sit hjemland, Ukraine.
Han gravsted er i Feodosia i Crimea, Ukraine. Hans minde vil leve videre og jeg føler at det vil være en levende bevægelse fremad i takt med at flere mennesker hører om og lærer om hans opdagelse. I 1990 blev Buteyko Åndedræts Metoden bragt uden for Rusland grænser til Australien af Sasha Stalmatski. Sasha Stalmatski arbejde fra sin lejlighed i Sydney og han begyndte med at arbejde med russiske venner og familie. Efterhånden som flere og flere mennesker lærte om denne nye metode og medie dækningen kom ind i billedet, blev metoden beskrevet i både aviser, magasiner og på Tv, hvilket gave en øget opmærksomhed om metoden. I 1995 bragte Stalmatski metoden til England hvor den siden har været praktiseret på den berømte Hale Clinic (som blev åbnet af Prince Charles i 1988)
Et skøn viser at over 100.000 mennesker over de seneste 4 årtier har lært og taget denne terapi til sig i Rusland, mere end 25.000 i Australien og New Zealand, og mange tusinde i England. Buteyko’s metode udfordrer overbevisningen at overånding er gavnlig og ligeledes afslører mange årsager til sygdomme som er ikke er forklarlige i moderne medicin.
Det er tankevækkende at moderne medicin, med alle dens undersøgelser og ressourcer, menneskelige, tekniske som videnskabelige, stadig har været ude af stand til at bevise forbindelsen mellem overånding og forskellige medicinske forhold, her helt overordnet astma. De anstrengelser som Buteyko skulle igennem for at få sin opdagelse anerkendt indikere en uvilje indenfor den medicinske verden til at acceptere opdagelser som ikke er farmaceutisk funderet. Måske fordi det kræver nytænkning?