0 emner

 Lad os forestille os hvor mange penge sundhedsministeriet kunne spare på medicin.

Hvor mange penge kunne vi selv spare på medicin hvis vi kunne gøre brug af ny viden om placebo? Kun bruge medicinen længe nok til at vores hjerne har lært hvad den skal producere mere af.

Det er en ret spændende tanke, synes jeg.

Hvis jeg læser om ny spændende forskning om placebo og nocebo virker det som om det virkelig er en brugbar mulighed i en ikke så fjern fremtid.

Placebo er en pille der ikke indeholder andet end kalk eller sukker. Vi kan lære at spille tennis eller ramme en golfbold og endda blive bedre og bedre til det over tid. Et nyt studie har vist at hjernen kan lære at reagere på placebo og også blive bedre til det over tid.

Det drejer sig om et meget spændende nyt forsøg med mennesker med Parkinson’s.
Forsøgspersonerne havde haft sygdommen mellem 11 og 24 år.
Undersøgelsen blev ledet af Fabrizio Benedetti og offentliggjort i Journal of Neurophysiology.

Fabrizio Benedetti er professor i fysiologi og neurovidenskab på universitetet i Torino, Italien. Han er kendt for sin forskning af virkningen af placebo og nocebo.

I 2007 publicerede Benedetti et studie han havde udført sammen med sine kollegaer. Deltagerne i undersøgelsen fik påført morfin gennem en håndtryksøvelse. Senere blev morfinen erstattet af en placebo uden deltagernes viden.

I dette studie oplevede de deltagere der fik placebo at de kunne udholde langt større smerter end nogle af deltagerne i kontrolgruppen.

Benedetti og hans kollegaer har i deres undersøgelser fundet ud af, at der findes mange forskellige placeboeffekter med forskellige mekanismer. Der er også forskellige placeboeffekter indenfor forskellige lidelser, systemer og terapeutiske interventioner.

Under forsøget med Parkingson’s blev alle forbedringer hos patienterne blev vurderet ud fra:

  1. måle musklernes stivhed ved håndledet og
  2. ved at måle hver patients individuelle aktivitet af neuronerne i talamus*.

Patienterne fik indsprøjtning af anti-Parkinson medicinen Apomorphine.
Dagen efter skulle de modtage deres anden indsprøjtning af Apomorphine.
Denne indsprøjtning blev i hemmelighed udskiftet med et placebo produkt. Selv om patienterne fik placebo indsprøjtninger var der væsentlig målbar klinisk forbedring og øget aktivitet af neuroner.

Og det var ingen gang halvdelen af de positive effekter!

Hvis patienterne modtog to doser Apomorphine før placeboproduktet var de kliniske forbedringer og neuronaktivitet endnu større og større endnu efter at have fået tre doser Apomorphine. Og det sluttede ikke her!
Der blev påvist endnu større effekt hvis de modtog fire doser før de fik deres placebo.

Den regel forskerne fandt frem til var: ” jo større grad af præ-Apomorphine, jo større var effekten og længen af virkningen af klinisk og neurale placebo reaktioner.”

Det, der var så overraskende for forskerne var, at patienterne som fik en placebo havde den samme gode effekt. Efter den fjerde indsprøjtninger med Apomorphine fik patienterne den samme effekt som med det originale produkt. Placeboen gav dem nøjagtig sammen fysiske forbedring som medicinen gjorde!

Med andre ord, når først patienten og patientens hjerne lærer hvad den originale medicin indeholder og  hvilke centre den påvirker, kan hjernen selv overtage produktionen via placebo. I dette tilfælde med at udskifte medicinen med et placebo – i forbindelse med Apomorphine og Parkinson’s sygdom.

Lad mig for en god ordens skyld påpege, at det på ingen måde er acceptabelt selv at begynde at eksperimentere. Det kan kun ske i samarbejde med læge. Al ændring af medicin er noget der kun foregår via lægens bord.

Det er vigtigt at lægge vægt på, at det ikke kun er ”noget der kun sker i hovedet på dig” eller at det kun er de ”der er godtroende eller blåøjede” der falder for ”ønsketænkning” udsagn som ofte er den almindelige skeptiske indstilling.

Lad os lige vende skråen.

Undersøgelsen viste aktuelt, at er skete fysiske ændringer i hjernen hos den person der havde modtaget placebo. Altså, det er ikke noget ”der kun sker for blåøjede eller dem med ønsketænkningen”. Omvendt kræver det vist et temmelig stærk sind for at skabe disse fysiske og neurale ændringer uden hjælp!

Det er disse påviselige ændringer i hjernen som fører til fysiske forbedringer.

Der er mange tidligere forsøg der har vist “at forventninger” ligger til grund for placeboeffekten.

Benedetti definerer placebo som:
“Administration af en inaktiv behandling i en positiv psykosocial kontekst, fremkalder positive forventninger til klinisk forbedring.”

Gad vide hvordan det ville se ud hvis mennesker der har brug for f.eks. meget prednisolon kunne træne hjernen til at tage over, når kuren var ovre?

 

 

*Thalamus, er en stor del af mellemhjernen som består af det limbiske system og et meget avanceret netværk af nerveceller, som kaldes hjernens aktiveringsområde. Her findes områder, som indgår i reflekser for syn, hørelse, følesans, lugt og smag samt et område med nervefibre med stor betydning for regulering af viljestyrede bevægelser. Beskadiges disse fibre, som man ser hos mange spastikere og mennesker med Parkinson’s, bliver hænder og ben ukontrollerbare. Derfor er evnen til at opfatte og behandle informationer og herefter reagere på dem, stærkt afhængig af midthjernens tilstand. http://www.hjernetips.dk/thalamus

Pin It on Pinterest

Share This