Nitrogenoxid: Den vindende factor
Forbindelsen mellem CO2 og iltning af blodet blev bevist så langt tilbage i tiden som 1904 da den danske forsker Christian Bohr i sin forskning så sammenhængen.
Det var først langt senere at nitrogenoxids rolle blev fuldt forstået. Helt ærligt, vi skal ikke mange årtier tilbage før NO, nitrogenoxid blev anset for at være en giftig gas.
Dette lille og enkle molekyle blev forbundet med miljømæssig forurening, syreregn, biludstødnings-dunste og smog som fandt sted i overbebyggede byer med industri.
Tilstedeværelsen af NO i den luft vi mennesker udånder var ikke kendt før tilbage i 1991.
I 1992 blev nitrogenoxid udnævnt til ”Årets molekyle” af Science magazine og i 1995 blev det opdaget, at den gasart bliver produceret i næsehulen og de paranasale bihuler. Paranasale bihuler er en gruppe af fire luftfiltrerende hulrum der omgiver næsen.
Koncentrationen af NO som kommer fra næsen er 100 gange højere end i de nedre luftveje.
De paranasale bihuler har en vifte af vigtige funktioner
De fugter og varmer den luft vi ånder ind og gør vores tale mere klangfuld.
De gør også hovedet lettere og beskytter vitale strukturer i tilfælde af traumer på ansigtet. Disse bihuler fordeler sig rundt om næsen og frigiver nitrogenoxid ind i luftvejene i næsen når vi trækker luften ind gennem næsen.
Iflg. Jon Lundberg, professor ved NO Pharmacologics ved Sweden’s Karolinska Institute, bliver store mængder af NO konstant frigiver til de nasale luftveje mens vi trækker vejret. Hver gang vi tager en vejrtrækning gennem næsen, følger NO luftstrømen ned i lungerne hvor NO åbner luftvejene og øger optaget af ild i blodet.
Når vi trækker vejret flyder luften ind i lungerne, den når alveolerne – de små drueklase lignende luftsække hvor udvekslingen af gasser opstår og ilten bliver absorberet fra luften ind i blodet. Forholdet mellem luft og blod, der når alveolerne hvert minut, kaldes ventilations-perfusionsforholdet. Ventilation refererer til den luft, vi indånder, perfusion til blodgennemstrømningen til de små luftsække, alveolerne i lungerne. Det helt ideelle er, at der er ilt nok der når blodbanen for fuldt ud at kunne mætte blodet.
Der er imidlertid to faktorer der kan give årsag til en ubalance hvor de øverstliggende dele af lungerne modtager mere luft mens de lavereliggende dele modtager mere blod. De to faktorer er altså mundånding og tyngdekraften. Når denne ulighed opstår mellem ventilation og perfusionen er kroppen mindre i stand til at bruge ilten i lungerne som så giver dårligere iltning.
Hvordan gør den så lige det?
Nitrogenoxid har vasodilaterende, karudvidende egenskaber. Det vil sige, at NO beder blodkarrene i lungerne (og andre steder) om at slappe af og åbne sig for en stærkere blodgennemstrømning. Når du inhalerer gennem næsen, føres NO ned i lungerne, hvor det hjælper med at omfordele blodet mere jævnt.
Dette modvirker den negative virkning, som tyngdekraften kan have på blodgennemstrømningen i lungerne. Mundånding forårsager ikke kun den lave, hurtige vejrtrækning vist på det første billede (nedenfor), men forbigår også nitrogenoxid i næsen helt og holdent.
En artikel fra 2017 konkluderede, at nitrogenoxid er medvirkende i rigtig mange flere aspekter af åndedrætsfunktionen, herunder tonus i den glatte muskulatur i bronkierne, blodgennemstrømningen i lungerne, produktion af slim og andre processer, som kunne være antioxidant homeostase, udvikling af lungerne og lokalt forsvar i modstandsstyrken.
NO er især nøglen til produktionen af et vitalt stof kaldet en surfactant, en stof som kan reducere overfladespændingen i den væske som den indgår i, et overfladeaktivt middel.
Lunge surfactant som bliver produceret i lungerne er en kompleks blanding af specifikke lipider, proteiner og kulhydrater. Det nedsætter overfladespændingen i alveolerne, letter optagelsen af ilt i blodet, forhindrer lungekollaps og ødem samt er afgørende for lungernes elasticitet. Denne funktion bliver ofte illustreret ved en sammenligning med opvaskemiddel mellem to ruder. Sæben gør det muligt for de to ruder at bevæge sig frit i forhold til hinanden. I lungerne tillader det overfladeaktive middel en lettere vejrtrækning med mindre friktion og er grundlæggende for vores evne til at indånde luft. Nitrogenoxid styrer produktionen af de overfladeaktive stoffer og opretholder funktionen. Derfor bruges gassen ofte i behandlingen af for tidligt fødte babyer.
Jeg har oprettet en lukket gruppe på Facebook for os med interesse i vejrtrækning. Kom og vær med på Træk Vejret Bevidst & Afslappet.
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.
Hvis du “bare” vil have et par tips i ny og næ, er du meget velkommen til at besøge mig på Facebook Træk Vejret Kontrolleret & Bevidst
Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.
Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.
Giv din vejrtrækning et tjek
Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventilations-syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.
Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!
Det er mere end 15 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.
Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.
Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på lwb@astmacare.dk