Hvordan kan vi vide det?

Forskere på det svenske Krolinska Instituttet gennemførte et forsøg hvor de bad forsøgspersoner om at lære sig forskellige dufte. Bagefter målte man hvor mange lugte forsøgspersonerne kunne genkende. Og noterede hvordan forsøgspersonerne havde trukket vejret under indlæringen. Om de havde trukket vejret gennem næsen eller munden.
Det var helt klart, at de forsøgspersoner der havde trukket vejret gennem næsen, huskede lugtene bedre end de der pr. automatik trak vejret gennem munden.

“Vores studier viser, at vi husker lugte bedre hvis vi trækker vejret gennem næsen når vi aktiviterer hukommelsen – processen ifm. hukommelsen, finder sted mellem indlæringen og genkaldelsen af erindringen” siger Artin Arshamian, som er forsker på Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet. “Det er første gang nogen har påvist dette.” 

Undersøgelsen blev offentliggjort i The Journal of Neuroscience

Forskning om hvordan vejrtrækning påvirker hjernen er blevet et stadig mere populært område i de senere år. Nye metoder har gjort flere undersøgelser muligt. Mange af undersøgelserne koncentrerer sig om vejrtrækning og hukommelsen. Denne undersøgelse fra forskerne fra Karolinska Instituttet viser, at mennesker der trækker vejret gennem næsen er bedre til at lagre deres minder, erindringer.

”Processen der foregår mellem læring og hukommelse har vist os at vi husker lugte bedre når vi trækker vejret gennem næsen” siger Artin Arshamina, forsker ved Institut for Klinisk Neurovidenskab, Karolinska Institutet. ”Det er første gang nogen har demonstreret dette.”

 

En af grundene til, at vi ikke tidligere har kunnet undersøge dette fænomen er, at de mest alminelige forsøgsdyr, rotter og mus, ikke kan trække vejret gennem munden.

Til undersøgelsen skulle deltagerne lære 12 forskellige lufte i to forskellige situationer

De blev bedt om enten at trække vejret gennem næsen eller munden i en time. Da timen var gået blev deltagerne præsenteret for de gamle lugte samtidig med 12 helt nye lugte. De blev på det tidspunkt bedt om at fortælle hvilken af lugtene der var fra de 12 første lugte eller de 12 nye lugte.
Resultatet viste, at når deltagerne trak vejret gennem næsen i perioden mellem de to ”duft-seancer” altså i perioden mellem indlæring og genkaldelse, huskede de der havde trukket vejret gennem næsen bedre end den anden gruppe.

Nu skal vi finde ud af er hvilken aktivitet der foregår i hjernen

”Det næste skridt er at måle hvad der i virkeligheden sker i hjernen, mens vi trækker vejret og hvordan dette har forbindelse til hukommelsen” sagde dr. Arshamian.
”Tidligere var det praktisk talt umuligt at måle fordi elektroder skulle indopereres i hjernen. Det er nu lykkedes os at finde en løsning på det problem. Min kollega Johan Lundström kan måle aktiviteten i den olfaktoriske bulbus og hjernen uden at skulle indsætte elektroder.”

Tidligere forskning har vist, at receptorerne i den olfaktoriske bulbus opfanger ikke kun luft men også variationer i selve luftstrømmen.  I de forskellige faser i indåndingen og udåndingen, bliver forskellige dele af hjernen aktiveret.

 

Det spændende er, at vi indtil nu stadig ikke ved hvordan synkroniseringen af vejrtrækningen og hjerneaktiviteten finder sted. Ligeledes ved vi ikke endnu hvordan det påvirker vores adfærd.

Traditionel medicin har ofte fokus på vigtigheden af vejrtrækningen.

“Tanken om, at vejrtrækning påvirker vores adfærd er faktisk ikke ny,” siger Dr. Arshamian. “Faktisk har den viden eksisteret i tusindvis af år indenfor områder som meditation.
Men ingen har formået at bevise videnskabeligt, hvad der rent faktisk foregår i hjernen. Vi har nu værktøjer, som kan afsløre ny klinisk viden. “

Undersøgelsen blev finansieret af flere organer, herunder Knut og Alice Wallenbergfonden, Det Svenske Forskningsråd og Den Hollandske Organisation for Videnskabelig Forskning, Ammodo Science Award.

Giv din vejrtrækning et tjek

Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig. 
Jeg hjælper mennesker der hyperentilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventialtions syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet. 

Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!

Det er mere end 10 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden. 
Den sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.

Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.

Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk

Pin It on Pinterest

Share This