Det er noget vi ikke finder så megen information om.
Der er kun få undersøgelser på området til trods for, at det i mine øjne må være et super interessant emne at vide meget mere om.
Så de næste nyhedsbreve kommer til at dreje sig om dette emne.
Præmenstruelt syndrom (PMS) viser sig at have lignende eller identiske symptomer som kronisk hyperventilations-syndrom. En undersøgelse fra 2006 viste, at kvinder med PMS oplever et meget større fald i kuldioxid i blodet når de er i den præmenstruel fase end kvinder, der ikke oplever symptomer. Symptomerne viser sig, når progesteron øges, og blodets CO2 falder. Menstruationscyklussen kan opdeles i to faser. Lutealfasen som for de fleste kvinder er perioden mellem ægløsning (mellem 12 og 16 dage) og deres månedlige menstruation og den proliferative fase er den anden fase af uterin cyklussen. Når lutealfasen slutter, falder progesteron, CO2-niveauet normaliseres, og symptomerne forsvinder. Undersøgelsen konkluderede, at kvinder med PMS har en højere end normal følsomhed over for CO2, muligvis forårsaget af progesteron, hvilket resulterer i “udtalt hyperventilation” – og at hyperventilationen er ansvarlig for symptomerne2.
Åndedrættet spiller en rolle, selv ud fra et oplevet fysisk smerte perspektiv. Når CO2-niveauet falder øges vores smerteopfattelse normalt og et fald i CO2 medfører indsnævring af den glatte muskulatur. Livmoderen består af glat muskulatur, og kan derfor bidrage direkte til smerter, der opleves som menstruationskramper.
Forfatterne af 2006-undersøgelsen antyder, at fordi vi let kan manipulere vejrtrækningen ved hjælp af en række forskellige teknikker, herunder respiratorisk og biofeedback-træning, ville det være gavnligt at udforske dette fænomen mere detaljeret for at forstå de mekanismer, der ligger til grund for PMS. Og dermed finde mere effektive måde at behandle det på, i det mindste for nogle kvinder. Videnskaben har endnu ikke tilstrækkeligt forskning på området. Dog peger eksisterende forskning på det faktum, at kvinder kan kontrollere symptomer på PMS ved at ændre deres åndedrætsmønstre for at gendanne langsom, let, næse vejrtrækning.
I den samme undersøgelse bemærkede forskere en stigning i blodets CO2-niveauer. At selektive serotonin-genoptagelsesinhibitorer (SSRI’er) almindeligvis blev brugt som antidepressiva og til at lindre symptomerne på PMS. Serotonin er en neurotransmitter, der har mange komplekse funktioner. Det er kendt som et “lykke og velbehagshormon”, fordi det bidrager til følelser af velvære. Under lutealfasen af menstruationscyklussen øger udsving i østrogen og progesteron serotonin-neurotransmissionen. Men ifølge 2015-forskning synes kvinder, der lider med PMS eller præmenstruel dysfori (PMD) – som er en langt mere alvorlig lidelse end PMS hvor PMD er en lidelse med betydelig funktionsnedsættelse og sværere psykiske gener, f.eks. selvmordstanker – at have en unormal serotoninreaktion på luteale hormonelle ændringer. Det er også blevet vist, at ændringer i serotoninsystemet kan være indirekte relateret til åndedrætsforstyrrelser, og behandling med SSRI’er kan forbedre respiratoriske reaktioner på CO2.
Forbindelsen mellem PMD og panikforstyrrelse har fået voksende opmærksomhed. Patienter med begge tilstande oplever øget hyppighed af panikanfald. PMD og paniklidelser kan dele den samme underliggende patologi. Forbindelsen mellem menstruation, depression og humørsvingninger er almindeligt anerkendt og ofte klichefyldt og meget almindeligt, hvorimod symptomerne på PMS og PMD på ingen måde er en stereotype. På klinisk væsentlige niveauer er de alvorlige nok til at forstyrre det daglige liv.
Der er undersøgt om der er en sammenhæng mellem hovedpine, menstruationsmigræne og hyperventilation. Der synes endnu ikke at være nogen videnskabelig litteratur, der undersøger den cykliske forekomst af depression, paniksymptomer, irritabilitet og humørsvingninger med hensyn til hormoninducerede respiratoriske ændringer. Dette på trods af det klare forhold mellem stemningsforstyrrelser, dysfunktionel vejrtrækning og autonom ubalance og det faktum, at det ikke altid er muligt at skelne mellem depression og PMD.
Ifølge et dokument fra 2017 fra et rådgivende farmaceutisk team fra New Zealand er symptomer, herunder deprimeret humør, følelser af håbløshed, koncentrationsbesvær, mangel på energi, nedsat interesse for sædvanlige aktiviteter, hypersomni (søvntid ≥ 11 timer i døgnet) og søvnløshed inkluderet i de diagnostiske kriterier for begge lidelser. Forskelle i reguleringen af stressrespons mellem kvinder med depressive lidelser og dem med PMD kan imidlertid tyde på to forskellige tilstande. For eksempel bliver det antaget, at præmenstruelle symptomer ikke er særlig påvirket af familiære eller miljømæssige faktorer, mens en historie med angstlidelse, traumatiske begivenheder og rygning alle kan bidrage.
Jeg har oprettet en lukket gruppe på Facebook for os med interesse i vejrtrækning. Kom og vær med på Træk Vejret Bevidst & Afslappet.
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.
Hvis du “bare” vil have et par tips i ny og næ, er du meget velkommen til at besøge mig på Facebook Træk Vejret Kontrolleret & Bevidst
Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.
Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.
Giv din vejrtrækning et tjek
Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventilations-syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.
Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!
Det er mere end 10 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den nu med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.
Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.
Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk