The best and most efficient pharmacy is within your own system. Robert C. Peale

Skønt medicinering optager en meget vigtig plads i behandlingen af astma, skulle alle med astma forhold, uanset alder og alvorlighed i det mindste prøve en naturlig måde for at lindre astmaen på. Al medicin har bivirkninger og alle muligheder skal gribes for at minimere den ønskede dosis. Naturlige mål sådan som beskrevet i dette indlæg er bevist at ville reducere omfanget af astma medicin og det faktum at du læser indlægget indikerer at du tager denne tilgang alvorlig. Medicinering vedrørende behandlingen af astma kan deles ind i to kategorier; behovsmedicin og forebyggende medicin (steroid).

Lad det være helt klart. Du må på ingen måde ændre din medicinering uden forudgående aftale med din astmalæge.

Behovs medicin

Forebyggende medicin bruges, som navnet antyder for at få lindring fra symptomerne. Dette er en vigtig forskel fra den behovs medicinering som tages for at undgå at symptomer i første omgang opstår. Den mest populære form for forebyggende medicin er en inhalator som mange vil kende; medicinen kan også komme i form af tabletter eller en sirup. Forebyggende inhalatorer, den beholder medicinen kommer i, kan let genkendes på deres blå, grå eller grønne farve.

Der er to typer forebehovs medicin and de varierer efter hvor længe medicinen holder luftvejene åben. Den mest populære type inhalator, som alle med astma kender til er den korttids virkende behovs inhalator kendt som en beta2agonist. Den tages kun når det er nødvendigt og effekten varer i en fre til fire timer. De mest almindelige recptpligtige korttids behovsmedicin er Ventolin, Aslamol og Bricanyl. Den anden type af behovs inhalatorer virker i længere tid og holder luftvejene åben i ca. tolv timer. Denne type tage på bestemte tidspunkter, almindeligvis morgen og aften og sælges under navne som Oxis, Serevent og Spireva. Lægemidlet og brandet af langtidsvirkende behovsmedicin er: Salmeterol, bedre kendt som Serevent og Eformoterol og disse er kendt som Oxis og Foradil.

Retningslinier for korttids-virkende behovsmedicin

Denne type medicin bør kun tages som en “nødvendigheds” medicin – altså kun ved et anflad og til at komme over anfaldet. Pas på at nødvendigheds medicinen ikke bliver en vane. Vær sikker på at du tager inhalatoren når det virkelig gælder og ikke instinktivt ved den første svage antydning af et muligt anfald. Hvis det kun er mindre symptomer så prøv at se om du kan standse anfaldet ved reduceret vejrtrækning. Hvis det ikke standser anfaldet efter 5 minutter, så er det rigtigt at tage medicinen. Hvis symptomerne er alvorlige, er det rigtigste at tage behovsmedicinen straks.

Det er vigtigt at du kun taget et pust af behovsmedicinen hver gang. Professor Buteyko anbefaler at tage et pust og så vente på at medicinen gør sin virkning, altså indenfor de første fem minutter. Hvis det er nødvendigt med endnu et pust skal det tages efter fem minutter. Der er ingen grund til at tage to pust behovsmedicin hvis du kun har brug for et pust. Det er en anden sag med steroids og de skal tages præcist som beskrevet på recepten og naturligvis aldrig ændres uden lægens samtygge.

Langtids-virkende behovsmedicin

Disse inhalationstyper holder luftvejene åbne i mange timer og er kun nødvendig at tage en gang hver 12 time. De bliver ordineret som basis medicin, 2 pust ad gangen og skal ALDRIG bruges som nødhjælp. Mennesker er død af at tage langtidsvirkende behovsmedicin som symptomatisk behandling.

En af behovsmedicinens mangler er at den ikke kurerer astma. Uanset hvilken dosis du tager i dag, vil det ikke gøre nogen forskel på de symptomer du oplever i morgen.

Behovsmedicin er også årsagen til hyperventilering. Det tvinger luftvejene til at være åbne og fordi den underliggende hyperventilering ikke behandles, vil kroppen kræve en hele tiden større modstand for at forhindre et yderligere tab af kul dioxid. Der opstår en tolerance og mængden af nødvendig behovsmedicin stiger for at opretholde kontrol i takt med at personen bliver ældre.

Bivirkningerne af bronkieudvidelse kan omfatte: hyperventilering, hyperaktivitet, muskel rystelse (det føles ofte som om hænderne ryster), restløshed, svimmelhed, hovedpine, hjertebanken eller uroligt mavetarm system.

Forebyggende medicin

Forebyggende medicin er forholdsvis baseret på steroid og skal tages hele tiden iflg. lægens instruktioner. Forebyggende medicin kommer i røde, brune eller orange inhalatorer. Den mest almindelige forebyggende medicin er Glexotide, Becotide og Pulmicort.

Steroider (forebyggere) er de mest effektive anti-inflammatoriske lægemidler men de giver ikke umiddelbar lettelse og deres værdi træder først i kraft hvis de tages kontinuerligt. En helt almindelige fejltagelse er helt at stoppe med at tage den forebyggende medicin når vi oplever færre symptomer. I det tilfælde vil astma langsomt men sikkert blive værre over i løbet af syv til enogtyve dage, behovet for behovsmedicin vil stige og dette kan resultere i et alvorligt, ukontrolleret astma anfald.

Steroider reducerer inflammationen som er astmaens hovedbestanddel men de kurerer ikke den underliggende sygdom.

Det er vigtigt at understrege at forebyggende medicin aldrig må stoppes eller reduceres uden lægens samtykke.

Lægemidler og navne på steroid som tages gennem munden, omfatter bl.a. Prednisolone 1, 5 og 25mg tabletter som almindeligvis kendes som Deltacotril og Precortisyl Forte.

Bivirkningerne af steroids som tages i store doser i lange perioder (gennem munden) kan omfatte: højt blodsukker/diabetes, sult, grå stær, grøn stær, psykisk ubalance, mavesår, nedsat immunforsvar (øget sandsynlighed for infektioner), depression, søvnløshed, forværring af schizophrenia og epilepsy, forstyrrelse af binyrer, osteoporosis, måneansigt, forhøjet blodtryk, udviklingshæmning i børns vækst, huden bliver tyndere (ser ud som strækmærker), kraftig vækst i hårvækst særligt hos kvinder eller en generel utilpashed.

For at afhjælpe nogle af disse bivirkninger af steroids hjælper det at tage et mineral tilskud med et højt indhold af calcium og vitamin D – udover at træne regelmæssigt.

Kombination af behovs- og forebyggende medicin

En kombination af lægemidler der indeholder både behovs- og forebyggende medicin er ved at blive almindelig receptmedicin. Mulige sidegevinster af kombinations lægemidler er meget lig med de langtids-reagerende og forebyggende medicin taget sammen.

Nye udviklinger indenfor anti-inflammatorisk medicin

En ny klasse forebyggende anti-inflammatorisk lægemidler kom på marked i 1990’erne. Disse bliv kendt som Singulair. Hovedvirkningseffekten af dette lægemiddel er at virke svækkende på leukotrienes dvs. sige stoffer, der dannes i kroppen, når en person har berørt eller inhaleret noget, han eller hun er allergisk over for. Hos mennesker med astma, kan leukotriener forårsage hoste, hvæsen, og vejrtrækningsproblemer.

Leukotriener er et af de naturlige stoffer, der produceres i kroppen som en del af betændelsesreaktionen over for visse irritantia eller astmaudløsende faktorer. De kan få luftvejene til at snævre sig sammen og føre til dannelse af slim. Hos astmatikere kan slimen blokere de mindre luftveje og forårsage hoste, hvæsen og problemer med vejrtrækningen.

De arbejder forskelligt fra steroids og det vil måske vare et stykke tid inden den sande effekt bliver fuldt kendt. Historien har været ugunstig overfor lægemidler til at behandle astma og det tager ofte ti eller tyve år for bivirkningerne bliver kendt. Singulair kommer i fem og ti mg tabletter og bivirkningerne kan være; feber, respiratoriske infektioner, oprørsk mave, tør mund, svaghed, svimmelhed, alvorlig allergisk reaktion, hovedpine, søvnløshed og smerter i muskler eller led.

Det er ikke tilrådeligt at disse tabletter bliver givet til børn under seks år eller patienter med Churg-strauss syndrome (allergisk årebetændelse).

Buteyko Breathing og medicinering

Da det endnu ikke er fuldstændig kendt hvordan steroids virker, er der enighed om at de behandler inflammationen som er den underliggende tilstopning i luftvejen. Professor Buteyko betragtede steroids som en behandlings mulighed. Hans tro er at steroids arbejder ved at reducere vejrtrækningen og at det optræder så hurtigt som en time efter det er indtaget. Ved at reducere åndedraget bliver luftvejene åbnet uden yderligere tab af kul dioxide.

Professor Buteyko tror at ved at tage den korrekte dosis steroids er det fundamentalt at opretholde en sikker kontrol med uheldigvis tager mange mennesker ikke den korrekte dosis. Nogle mennesker tager få lav dosis med det resultat at astmaen er ukontrolleret og risikoen af et alvorligt anfald vedbliver med at være til stede. Alternativt starter nogle mennesker med en for høj dosis som ikke bliver trappet ned i overensstemmelse med bedring af deres tilstand. The British Guidelines om Asthma Management er fortalere for at der er bevis på at al den inhalerede steroid bliver optaget i et vist omfang fra lungerne og derfor vil have nogen systemisk aktivitet. Det er derfor fornuftigt at antage, at som med alle behandlinger, at den laveste dosis

Pin It on Pinterest

Share This