Jeg var til et webinar med dr. Stasha Gominak gennem Functional Oral and Airway Health Summit med titlen ”Abnormal Sleep Causes Neurological Problems.”
Stasha Gominak er søvnekspert – og jeg skal da lige love for at jeg var vågen under webinaret. Det var faktisk så godt, at jeg fik lavet nogle noter som jeg gerne vil dele med dig.
Stasha Gominak reflekterer over hvordan det kan være, at en af hendes hovedpine patienter der udover hovedpinen, finder ud af at hun, også lider af søvnapnø.
Da klienten begyndte at bruge CPAP-maskine forsvandt hendes hovedpine som næsten ved et mirakel.
Jeg ville omgående tænke, lad mig lige tale lidt mere med denne klient om vejrtrækning. Der er vist noget der kunne løses med fokus på vejrtrækningen.
Dr. Stasha Gominak går en anden vej og tænker: ”Wow, hvis jeg kan hjælpe mine patienter med hovedpine ved at henvise dem til at få foretaget et søvnstudie… hvad vil konsekvensen så være?”
Det viste sig efterhånden at alle hovedpinepatienterne havde søvnproblemer.
De stoppede normalt ikke med at trække vejret, de havde bare ikke den normale dybe søvn.
Det endte med at dr. Stasha Gominak foretog søvnstudier af alle sine neurologiske patienter. Det viste sig, at alle havde unormale søvnstudier. Mange uden at vide at deres søvn var unormal.
I begyndelsen var alt dr. Stasha Gominak havde af behandlingsmetoder piller og søvnapnø masker.
I starten virkede begge dele ok for nogle af hendes patienter. Efterhånden fortog virkningen sig og dr. Stasha Gominak tænkte at årsagen til lidelsen ikke virkelig var ændret.
Det var ikke årsagen hun havde løst, kun et symptom.
Derfor var næste skridt, hvad var det der gjorde deres søvn unormal?
Tilbage i 2009 fandt dr. Stasha Gominak ved et tilfælde ud, af at alle hendes patienter der havde en unormal søvnkvalitet havde D vitamin mangel. Senere viste det sig, at næsten alle med unormal søvnkvalitet led af mangel på både vit. D og vit. B i kombination.
Lavt vit. D bringer kludder i søvnen!
Neurologiske problemer skyldes ikke direkte mangel på D vit. – årsagen er unormal søvn.
Helt kort mener dr. Stasha Gominak, at for lavt niveau af vit. D er skyld i unormal søvn.
Hvad er så unormal søvn: Søvnløshed, søvnapnø, vågner mange gange, unormale bevægelser af kroppen under søvn, narcolepsy, søvnparalyse, mareridt, sengevædning, eller bare det ikke at føle sig udhvilet om morgenen.
Nøjagtig de samme problemer vi som Buteyko behandler arbejder med når vi ser på vores klienters søvnproblemer via vejrtrækningen.
Når din søvn forbedrer din hovedpine, kramper, rystelser, smertende krop, balance problemer, depression, hukommelsestab… så er der kun en vej! Lær at sove bedre!
Lær at trække vejret så du opfylder kroppens krav – det gør processen så meget mere effektiv. Notat til mig selv!
Dårlig vejrtrækning er skyld i forhøjet blodtryk, hjertelidelser og stroke!
Søvnforstyrrelser, fortæller søvneksperter, at enhver amerikaner med højt blodtryk har søvnproblemer med i bagagen. Derfor er den virkelige killer i Amerika ikke lang tids forhøjet blodtryk men effekterne efter lang tids unormal, ikke styrkende søvnmønstre.
Dr. Stasha Gominak fortæller at Vit. D ser ud til at påvirke vores søvncyklus gennem D receptorerne i den nederste del af hjernen, som vi kalder hjernestammen, der hvor den kontrollerer søvn og den tilstand som nogle kalder paralysis of sleep.
Min kommentar. Det er en form for søvn som ikke alle oplever og kan lyde skræmmende for du er på et niveau hvor du er ude af stand til at bevæge dig. Den varer naturligvis ikke ved, er der blot fra tid til anden.
Vi sover hver nat for at tillade kroppen udføre reparationer! Det er under søvnen at vi fremstiller de kemikalier som holder vores blodtryk normalt. Mens vi sover, reparerer vi vores arterier så de bl.a. vedbliver med at være bløde.
Dr. Stasha Gominak fortæller, at rækkevidden af B vitaminer spiller en rolle ifm. hjertesygdomme og strokes.
B5 er nødvendig for at fremstille acetylcholin (et kemikalie som får hjerte til at sætte farten ned).
Det betyder, at mennesker med mangel på D + B vitaminer ofte har hyppigere hjerteslag. Nogle gange får de mennesker at vide at deres hurtige hjerteslag ”bare er panikanfald” selv om der ingen indlysende grund for dem er til at ”panikke” – så igen, få dit D. vit. niveau tjekket.
Helt almindelige lidelser viser sig også at have noget med underskud på vit. D og Vit. B at gøre.
Vi skal sikre os at have tilstrækkelig vit. B når vi skal have en ordentlig produktion af røde og hvide blodceller. Derfor er anæmi også en del af vit D og B mangel.
Hun fortsatte med at fortælle, at følgende autoimmune lidelser ligeledes har relation til lavt niveau af Vit D i forbindelse med vit. B mangel:
Sklerose, Lupus, psoreasis, leddegigt og colitis ulcerosa
B5 (pantotensyre) er det råmateriale som kroppen skal bruge for at fremstille kortisol. Kortisol er det hormon der hele tiden fortæller de hvide blodlegemer hvordan de skal opføre sig. Kortisol, f.eks. prednison er det læger bruger til at behandle autoimmune lidelser med – altså at fortælle hvide blodceller med at stoppe angreb på vores krop.
Mine tanker er at… Mennesker der har autoimmune lidelser har årevis haft en kombineret D og B mangel og ligeledes altid haft en søvn lidelse. Nogle gange er det at have en søvnlidelse blevet så almindeligt for os, at vi ikke mere tænker at vi har et søvnproblem, for sådan sover jeg altid. Kun ”rigtig” normal søvn i mange måneder vil hjælpe os med at få et normalt immunsystem, igen.
Vitamin B12 mangel:
Dr. Stasha Gominak fortsætter med at beskrive at mangel på vit D er skyld i B12 mangel, som så igen påvirker søvn.
Der er D-vitaminreceptorer i spytkirtlerne, der fremstiller haptocorrin, som binder B12 i mad og ledsager den gennem maven. Der er også D-receptorer i mavecellerne, der udgør “intrinsic factor”, et andet kemikalie, der binder til B12 og hjælper os med at absorbere det.
Haptocorrin, produceres især af granulocytter. Videnskaben kender endnu ikke rigtig det fulde omfang af funktionen af haptocorrin.
Når ”intrinsic factor” er lav, er vi ikke i stand til at absorbere B12 fra maden. Det normale niveau for B12 i forbindelse med normal søvn er mere end 500pg/ml (ofte vil laboratoriet være tilfreds med 225pg/ml) det er blot ikke godt nok hvis du i øvrigt har D. vitamin mangel og et dårligt søvnmønster.
Dr. Sasha Gominak: Der er flere gode supplementer for at komme op på det ønskede 500pg/ml. I en periode vil det være nødvendigt med 1000mcg om dagen – i tilgift B complex f.eks. B50 og B100. B50 indeholder 50mcg B12, B100 har 100 mcg og disse doser er ikke nok hos mennesker med B12 mangel. Af samme grund skal der yderligere indtages B12 på 1000mcg slår dr. Stasha Gonimak fast.
Det, der overraskede mig var, at de indsprøjtninger mange mennesker får på ingen måde er optimal og bestemt ikke bedre end B12 piller. Min læge fortæller mig, at der er enighed om at B12 skal gives som indsprøjtning hver 3 måned.
Dr. Stasha Gominak, var selv overrasket over resultatet af undersøgelser hvor det viste sig at daglig indtag af B12 var mere effektivt end de normale månedlige eller ¾ årlige shots.
Hendes undersøgelser viser at:
et shot varer omkring 3 dage og hjernen har brug for B12 hver dag.
Dr. Sominak fortæller også, at der ingen grund er til at spilde penge på at undersøge B12 niveauet hvis du tager 1000mcg dagligt. Du vil se, hvis du får en test at dit B12 niveau er højt – det skal du ikke bekymre dig om. B12 hører til vitaminerne som ikke skader at have på et højt niveau. Mennesker med B12 mangel skal tage piller hver dag i mindst to år efter at være begyndt med vit D.
Du kan lave en lille test!
Når du sover virkelig godt og har taget vit.D og B12 i mindst to år kan du tjekke hvor meget B12 betyder for din søvn.
Lad være med at tage B12 en dag eller to og læg mærke til om du sover lige så godt som ellers.
Hvis du sover lige så godt som før, hold en pause med B12 og vent med at tjekke niveauet til du skal en tur til lægen, måske i anden anledning.
Når dit D-vit. niveau er mellem 60-80ng/ml over en årrække er der mange mennesker der naturligt bliver i stand til at absorbere B12. Når dit niveau er over 500 uden tilskud i mindst en måned, kan du undvære tilskuddet for altid. Når bare du holder øje med dit D-vit. niveau og holder det højt, skal du ikke tænke på B12 mere.
Webinaret sluttede med at Stasha Gonimak gav en orientering om hvorfor smerter så ofte skyldes D-vit mangel.
Hvorfor er smerte så almindelig i forbindelse med mangel på D vitamin?
Hvis du lider af fibromyalgi, muskelsmerter, gigt eller en brændende fornemmelse i hænder og fødder har du sandsynligvis mangel på en kombination af D og panthotensyre B5.
Jeg håber du er blevet klogere på søvn – jeg blev.
Jeg har oprettet en lukket gruppe for os med interesse i vejrtrækning på Facebook .
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.
Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.
Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.
Jeg ønsker dig god jul og glæder mig til at se dig i det nye år.
Giv din vejrtrækning et tjek
Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventialtions syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.
Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!
Det er mere end 10 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den nu med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.
Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.
Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk