0 emner

Min gode kollega Rosalba Courtney er både forsker, Buteyko Trainer og osteopat.

Rosalba’s forskning er meget interessant fordi hun undersøger begrebet ”Dysfunktionel vejrtrækning; dens parametre, måling og klinisk relevans” i sin ph.d. forskning.

Lad os se på spørgsmålet ”Hvad er funktionel vejrtrækning?”

Det bliver mere og mere interessant jo mere man tænker over det. Vejrtrækning har både primære og sekundære funktioner.
De primære funktioner er dem der helt essentielt holder os i live.
De sekundære funktioner handler mere om hvordan vejrtrækningen interagerer med andre kropssystemer. Altså måder der hjælper med at bevare homeostase og sundhed.

 

 

De primære funktioner ved vejrtrækningen er:

1. biokemiske

2. biomekaniske

Den biokemiske funktion af vejrtrækningen har at gøre med reguleringen af ilt, kuldioxid og pH i kroppen.

Den biomekaniske funktion af vejrtrækningen relaterer til respirationspumpens virkning. Effektiviteten af respirationspumpen er afhængig af åndedrætsmusklernes funktion, ribbenenes funktion, vaner og vejrtrækningsmønstre.

Respirationspumpen er mellemgulvets og brystmusklernes evne til at udvide og trække lungerne sammen, altså ind- og udånding. Bevægelsen af mellemgulvet ændrer det centrale pres i lungerne ved ind- og udånding. Ved indåndingen falder trykket i luftrøret, bronkierne og lungerne og blodet trækker ind i vena cava og højre atrium i hjertet. Ved udåndingen stiger trykket og luften siver ud af lungerne.

De sekundære funktioner ved vejrtrækning handler om åndedrættet i forbindelse med f.eks.:

  1. Selvregulering, dvs. beroligelse og håndtering af stress eller forbedring af mental fokus, mindfulness og opmærksomhed.
  2. Statisk og dynamisk kropsholdning, rygsøjlen som ‘kerne’ stabilitet og motorisk kontrol.
  3. Ændring og understøttelse af tale, træning af stemmebånd og luftvejsfunktionen i den øvre del af brystkassen i løbet af dagtimerne.
  4. Oprettelse af rytmer eller svingninger, der tillader systemer at kommunikere og fungere sammen.
  5. Regulering af væskedynamikken, i fx cerebrospinalvæsken, lymfatisk cirkulation, venøs blods tilbagevenden til hjertet og blodtryksregulering.

Effektiviteten af ​​de sekundære funktioner i vejrtrækning reduceres, når de primære funktioner i vejrtrækningen ikke er godt vedligeholdt eller myterne omkring vejrtrækning overskygger fakta.

For eksempel er det ofte personer med hyperventilation (en tilstand, der resulterer i lave niveauer af CO2- og pH-forstyrrelse) eller lidelser ift. neuromuskulære vejrtrækningsvaner der giver en følelse af, at vejrtrækningen er ubehagelig og/eller ukomfortabel og ikke helt gnidningsløs.

Så for nogle mennesker der øver sig i meditation, mindfulness eller har fokus på åndedrætsøvelser bliver resultatet ofte, at de på den ene eller anden måde kommer til at hyperventilere. Helt modsat intentionen, at få dem til at føle sig rolige og afslappede og ender med at blive ophidsede eller endda bekymret. En negativ konsekvens af hyperventilation.

En funktionel vejrtrækning har indbygget:

E – effektivt
T – tilpasningsdygtighed
P – passende
T – tilpasningsvenlig
U – understøttende (understøtter et godt helbred)

ETPTU-modellen anerkender den dynamiske og stadigt skiftende karakter det sunde åndedræt har. Også det faktum, at den måde et menneske trækker vejret på drejer sig om kroppens bedste forsøg på at kompensere for sygdomme, strukturelle mangler eller mentale tilstande.  

Ved hjælp af ETPTU kan vi vurdere og reagere for at imødekomme kroppens skiftende behov i stedet for kun at se på statistiske mål og lærebogsnormer.

Når vi bruger ETPTU-modellen fjerner vi os fra stive ideer om optimal vejrtrækning og åbner for muligheder for innovative måder og ser på kroppens egne helings- og kompensationsmekanisker.

ETPTU

E – effektiv vejrtrækning – nogle tilstande, hyppighed, rytme eller åndedrætsmønstre er mere effektive end andre. Hvis vi skal fortolke funktionen af vejrtrækningen er vi nødt til at se hele billedet. Det betyder f.eks. at næse vejrtrækning generelt er mere effektiv end mundånding til levering af ilt. Naturligvis er der situationer hvor de øvre luftveje er den eneste mulighed, hvor næsevejrtrækning reducerer ilt overbelaster hjertet og vejrtrækning gennem munden bliver mere effektivt til at opretholde iltniveauet og derfor mere funktionel.

TP – tilpasningsdygtig og passende. Når et menneskes vejrtrækning er funktionel tilpasser den sig til skiftende forhold. Sunde mennesker har en vejrtrækning, der ændrer sig hele tiden. Nogle gange er det mere regelmæssigt, nogle gange er det mindre og andre gange er vejrtrækningen højere oppe i brystet og nogle gange mere med maven/mellemgulvet.

På det mest basale niveau hjælper det med at forstå, at funktionel vejrtrækning er en vejrtrækning der tilpasser sig på en passende måde til aktivitet og hvile.
I hvile bør vi ventilere meget mindre end under fysisk aktivitet eller under ophidselse. Når vejrtrækningen ikke tilpasser sig hviletilstanden finder vi måske ud af, at personens vejrtrækning er uden for deres metaboliske krav = giver lavt CO2 niveau = hyperventilation. Eller at åndedrætsmønsteret stadig finder sted i den øverste del af brystkassen og ikke bevæger sig til mavevejrtrækning = vejrtrækning med mellemgulvet når vi er i en hvileposition. Lad os lige huske på at maven sidder i venstre side lige ved de nederste ribben og ikke i bugen. Til højre ligger leveren lige lidt højere end maven og neden under maven ligger tarmene. Så når vi bruger mellemgulvet til vejrtrækning masserer vi vores vigtigste organer.

T – tilpasningsvenligt, fordi funktionel vejrtrækning er adaptivt, tilpasningsdygtigt, kan overkontrol og overdreven beskæftigen sig med sin vejrtrækning gøre vejrtrækningen dysfunktionel. Stive ideer om hvordan optimal vejrtrækning ser ud, f.eks. altid vejrtrækning med mellemgulvet, altid blid og blød osv. gør ofte vejrtrækningen dysfunktionel.

U – understøtter sundhed – Åndedrættet interagerer gensidigt med de fleste systemer i kroppen i tovejsforhold. Sundt funktionel vejrtrækning fremmer de systemer der opretholder homeostasen.

Så hvad er “dysfunktionel vejrtrækning”?

I en nøddeskal har dysfunktionel vejrtrækning ikke ETPTU kvaliteter. Den er ikke effektiv, viser ikke tilpasningsdygtig,  ikke passende, ikke adaptiv eller understøtter sundheden. Det frembringer symptomer og bidrager til onde cyklusser af patologi og dysfunktion i andre kropssystemer.

En anden konklusion fra Rosalba Courtneys forskning er, at dysfunktionel vejrtrækning er multidimensionel på 3 nøgleområder: biokemisk, biomekanisk og psykofysiologisk.

Mennesker med dysfunktionel vejrtrækning kan have dysfunktioner i en eller flere af disse områder.

Derfor er en målrettet behandling, der er baseret på en nøjagtig evaluering af hver af disse områder, nøglen til en effektiv behandling af dysfunktionel vejrtrækning.

Tak fordi du læste med så langt 

Giv din vejrtrækning et tjek

Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig. 
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventialtions syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet. 

Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!

Det er mere end 10 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den nu med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.

Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.

Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk

Pin It on Pinterest

Share This