0 emner

 

Hvor ofte tænker vi på at undersøge hvilken placebo der er brugt i de forskellige undersøgelser af et medikaments anvendelig hed?

Jeg tror mange, i lighed med mig selv, har haft den opfattelse at det der er i placebogruppen bare får en sukkerpille, sukkervand eller andet helt uskadeligt uden virkning.

Netop med den tro/mistro der er til de nye vacciner ifm. COVID19 som alle venter på at modtage, er det interessant at få lidt mere information om hvad placebo består af. Især mht. til at lære mere om hvad der virker, hvilke bivirkninger, hvordan virker placeboen på forsøgskaninerne ift. ”den ægte vare?”

Netop derfor har PLOS Medicine indført nye retningslinier

Det er ikke alle forskere der gennemfører kliniske forsøg med COVID19 vaccine der offentliggør hvad placebo indeholder. Det skyldes, at placeboingredienserne påvirker hvor effektiv eller skadelig den aktive behandling som placebo sammenlignes med, er.

I nogle COVID-19-vaccineundersøgelser injiceres deltagere i kontrolgruppen, altså den gruppe der får placebo, med en saltvandsopløsning. I andre forsøg får kontrolgruppen en faktisk behandling. F.eks. modtager kontrolgruppen til undersøgelsen af den vaccine der arbejdes på hos University of Oxford en meningitis- og septikæmivaccine som placebo. (septikæmi/blodforgiftning).   

Der er en fordel ved at bruge en faktisk vaccine som placebokontrol. Det er fordi den vil forårsage en lignende reaktion på injektionsstedet som COVID-19-vaccinen. Det kunne være muskelsmerter og ømhed. Ligeledes forhindrer det patienterne i at vide, om de får placebo eller den rigtige behandling.
Det videnskabelige udtryk for at skjule viden om, hvem der fik hvilken behandling, er “blændede” forsøg.

Hvis patienter ved, at de får den rigtige vaccine, vil det være naturligt, at de forvente at blive bedre, og deres forventninger kan få dem til at blive bedre lidt hurtigere.
Og hvis patienterne ved, at de får placebo, er der sandsynlighed for, at de droppe ud af forsøget, fordi de ved, at de ikke får den egentlige behandling.
Når der bliver tilføjet en faktisk eksisterende vaccine til placebokontrollen vil det hjælpe forsøget med at forblive blindt og derfor forhindre bias, der let opstår som følge af forskellige forventninger.

Aktiv placebo

Der er naturligvis også en væsentlig negativ side ved at tilføje en aktiv vaccine i placebo. Det kan f.eks. være, at den anden vaccine kan forvirre forskerne når de skal måle bivirkningerne. Det er et stort problem.

Noget af det forskerne ser på ved en aktiv behandling er om der er en særlig bivirkning ved vaccinen de afprøver, er f.eks. rødme og hævelse på det sted hvor nålen går ind, sammenlignet med placebogruppen.
På samme måde konkludere forskerne , at en aktiv behandling virker hvis den er bedre end en placebo – ligeledes vil forskernes konklusion være, at den er skadelig hvis der er flere bivirkningen end ved placeboen. 

Det forskere leder efter, er forskellen

Det betyder, at hvis den aktive vaccine forårsager mere følelsesløshed på injektionsstedet end placebo, kan forskerne nu beviseligt sige, at følelsesløshed er en bivirkning af den aktive vaccine.

Hvis placebo er designet til at forårsage bivirkninger, som rødme og hævelse, fungerer den normale måde at opdage bivirkninger på, ikke. Når placebo forårsager bivirkninger, vil vi ikke mere være i stand til at opdage hvis der er en forskel. Sagt på en anden måde, de to bivirkninger, der er de samme, neutraliserer de hinanden.

Der er også været et andet problem. Vi ved sjældent hvordan vi skal fortolke bivirkningsinformationerne i forsøg fordi forskerne sjældent rapporterer hvad der er i placebo.
Det er ikke almindeligt at rapportere placeringsingredienserne, specielt i vaccineforsøg. Det gør det vanskeligt at fortælle, hvad de virkelige skader ved vaccinen er.
Det samme gælder for de fleste behandlinger, der er testet i forsøg med ukendte placebo.

Forskere rapporterer sjældent, hvad der er i placebo

Placebo-kontroller er med rette den guldstandard, som nye behandlinger måles mod.
Hvis en ny behandling viser sig at være bedre end placebo, anses den for at være effektiv. Ellers er det ikke.

Problemet er, at der indtil i dag ikke har været nogen standard for placebo, hvilket har gjort et skøn over bivirkninger forvirrende.
Derfor har PLOS Medicine udarbejdet nye retningslinje som løser dette problem ved at tilskynde til streng rapportering af placeboingredienser.

Det manglende behov for rapportering om hvad der er i placebo er kendt gennem 15 år. Ved at følge PLOS nye retningslinjer kan forskerne få væsentlig mere nøjagtige oplysninger om hvor gavnlige og skadelige behandlinger testet i placebokontrollerede forsøg er.

Måske vil PLOS initiativ blive udnævnt som den nye goldenstandard – så mystikken ikke breder sig yderligere om hvad der er op og ned på en del af grundlaget for bedømme af vaccinerne.

 

 

Jeg har oprettet en lukket gruppe for os med interesse i vejrtrækning på Facebook .
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.

Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.

Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.

Giv din vejrtrækning et tjek

Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig. 
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventialtions syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet. 

Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!

Det er mere end 10 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den nu med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.

Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.

Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk

 

Pin It on Pinterest

Share This