Der er fundet identiske tegn på hjerneskade når forskerne sammenligner søvnapnø og Alzheimers.

En ny undersøgelse bekræfter en sammenhæng mellem obstruktiv søvnapnø og Alzheimers sygdom. Mulige årsager til sammenkædningen omfatter opbygning af giftige stoffer i hjernen på grund af iltmangel.

Definitionen på obstruktiv søvnapnø er, at en persons vejrtrækning stopper gentagne gange og derefter starter med at trække vejret igen. De typiske symptomer inkluderer høj snorken, rastløs søvn og søvnighed i løbet af dagen.

Hvem er så mest udsatte for søvnapnø.
Det varierer mellem 9 – 38% og er hyppigst hos voksne mennesker. Derudover ser det ud til, at søvnapnø forekommer oftere hos mænd, ældre og personer som er kraftig overvægtige.

Mennesker med søvnapnø lider også ofte af svigtende evne til at holde opmærksomhed, har dårlig hukommelse og svært ved administrative færdigheder.
Søvnapnø er også en anerkendt risikofaktor i forbindelse med udvikling af demens.

“Vi ved, at hvis du har søvnapnø midt i livet, er du mere tilbøjelig til at udvikle Alzheimers, når du er ældre.
Hvis du har Alzheimers, er du mere tilbøjelig til at få søvnapnø end andre mennesker i din aldersgruppe,” siger prof. Stephen Robinson fra School of Health and Biomedical Sciences ved RMIT University i Bundoora, Australien.

”Forbindelsen er der, og det er stadig en stor udfordring at finde årsagerne og de biologiske mekanismer,” tilføjer han.

Ved at studere prøver efter afdøde der havde lidt af søvnapnø, opdagede professor Robinson og hans kolleger for nylig, at sværhedsgraden af ​​tilstanden hænger sammen med reduktioner i størrelsen af hippocampus.

Hippocampus er den af hjernen, som er forbundet med hukommelsen, og den svinder ind som det er tilfældet hos mennesker med Alzheimers.

Ved hjælp af de samme hjerneprøver har Prof. Robinsons team nu fundet de første beviser for, at amyloide plaques er forbundet med søvnapnø. Amyloide plaques dannes af ”forkert” foldede proteiner og består af uopløselige ophobninger af et tilsyneladende skadeligt proteinfragment, en peptid, som kaldes beta-amyloid.

Kendetegn ved Alzheimers

Amyloide plaques er et kendetegn for skader set hos Alzheimers patienter sammen med klumper af fibre kendt som neurofibrillære sammenfiltninger, også kaldet tangles.

Forskerne opdagede, at plaketterne først vises på de samme steder og spredes på samme måde i hjernen hos mennesker der har søvnapnø, som de gør hos mennesker med Alzheimers.

Derudover hænger omfanget af plaques sammen med sværhedsgraden af ​​søvnapnø.

“Det er et vigtigt fremskridt i vores forståelse af sammenhængen mellem disse tilstande. Det åbner nye retninger for forskere, der leder og stræber efter at udvikle terapier til behandling og forhåbentlig forebyggelse af Alzheimers sygdom,” siger professor Robinson, der ledede forskningen.

Deres nye viden offentliggjorde forfatterne til artiklen om resultaterne af deres udersøgelse i tidsskriftet Sleep. Forskerne havde et internationalt samarbejde mellem RMIT University og National University Hospital of Island i Reykjavik.

Forskerne undersøgte konserverede hjerneprøver fra 34 personer med en gennemsnitlig alder på 67 år. De havde fået diagnosen obstruktiv søvnapnø. Hjernestammerne var tilgængelige for undersøgelse fra 24 af disse personer.

Ingen af ​​patienterne havde fået diagnosen demens i deres levetid.
Det viste sig at 70% af hjerneprøverne havde neurofibrillære sammenfiltringer, og 38% havde amyloide plaques i deres hippocampus.

Professor Robinson fortsætter: “Mens nogle mennesker måske har haft en let kognitiv svækkelse eller udiagnosticeret demens, var der ingen der havde symptomer, der var fremtrædende nok til en officiel diagnose. Også selvom nogle havde en tæthed af plaques og sammenfiltninger, der var tilstrækkelig høje til at kvalificere sig som Alzheimers sygdom,” siger prof. Robinson.

Sammenhæng med hippocampus

Efter at have justeret for faktorer som alder, kropsmasseindeks (BMI) og køn, fandt forskerne, at sværhedsgraden af ​​søvnapnø, som en person oplevede, hang sammen med mængden af amyloidplak i deres hippocampus.

Søvnapnø hang mindre godt sammen med antallet af neurofibrillære sammenfiltninger i deres hippocampus, og der var ingen væsentlig sammentræf efter der var justeret for alder.

Ved undersøgelse af hjernestamprøverne fandt forskerne, at selv om ca. to tredjedele indeholdt sammenfiltninger og en femtedel indeholdt amyloide plaques, var der ingen overensstemmelse ift til mængden og sværhedsgraden af ​​søvnapnø.

I Alzheimers sygdom vises plaques og sammenfiltningerne først i et område i hjernebarken der ligger tæt på hippocampus kaldet parahippocampus gyrus. Læsionerne skrider derefter frem til hippocampus, før de spredes til resten af ​​cortex.

Det lader til at samme mønster kendetegner forekomsten i søvnapnø.

“I tilfælde af mild søvnapnø kunne vi kun finde plaques og sammenfiltninger i det kortikale område nær hippocampus, netop hvor de først blev fundet i Alzheimers sygdom,” siger professor Robinson.

Iltmangel

I artikelen beskriver forskerne, at søvnapnø i gentagne tilfælde af iltmangel under søvn kan forårsage oxidativ stress. Det fører til ophobning af amyloid plaque i hippocampus.

”Således kan søvnapnø gøre disse områder mere sårbare over for den underliggende (endnu ukendte) forbindelse til Alzheimer’s og derved lette sygdomsprocessen af ​​denne sygdom. Dette understøttes af vores tidligere fund af reduceret hippocampusvolumen i de samme hjerner.”

De skriver, at alternativt kan søvnapnø forstyrre frigørelsen af ​​amyloid fra hjernen. Frigørelsen vil normalt ske under søvn.

En undersøgelse af mus viste, at søvn hjælper med at skylle beta-amyloid fra hjernen. Ved gentagne gange at forstyrre søvn i nattens løb kan søvnapnø derfor medføre en langsom opbygning af proteinet.

Interessant nok skriver forfatterne i den nye undersøgelse, at mængden af ​​hurtig øjenbevægelse (REM) og ikke-REM-søvn reduceres i både Alzheimers og søvnapnø.

En fare ved at undersøge på den måde er, at forskerne ikke får svar på deres hypotese. Hvorfor fandt de overensstemmelse med Amyloid Plaques og ikke sammenfiltninger? Det kunne kunne måske være fordi amyloid plaques er mellem cellerne og sammenfiltningerne inde i cellerne.

Mennesker med søvnapnø oplever ikke normal søvn på dybere niveauer hvor de normale niveauer 3-4 betyder at udrensningsreaktioner normalt sker. Det har den danske forsker maiken Nedergaard forsket i. Maiken Nedergaard er den forsker der opdagede at celler skrumper ind til 60% af deres normale størrelse.

Prof. Robinson siger, at hans team arbejder på at etablere en klinisk undersøgelse med en større kohorte.

En af undersøgelsens resultater var, at den almindelige behandling, kendt som CPAP (kontinuerligt positivt luftvejstryk) ikke så ud til at være påvirke omfanget af plaques og sammenfiltninger, der blev fundet i prøverne.

Forfatterne bemærker dog, at der ikke var nogen registreringer af omfanget eller tidspunktet for CPAP-brug, så dette fund er upålideligt.

Det denne undersøgelse tydeligt fortæller mig er, at vi skal være opmærksomme på at vi trækker vejret på den absolut bedste måde. Og her især lære og indse at vi danne mønstret for vores gode vejrtrækning i løbet af dagen – ikke om natten! Om natten følger vi blot dagens mønster, så vil vi være sikker på at undgå iltmangel om natten, skal vi træne om dagen og tage den gode vane med i seng.

Træningen er alfa og omega for at få gode vejrtrækningsmønstre – vi skal kende til “less is more” helt bogstaveligt.

Jeg har oprettet en lukket gruppe for os med interesse i vejrtrækning på Facebook .
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.

Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.

Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.

Giv din vejrtrækning et tjek

Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig. 
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventialtions syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet. 

Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!

Det er mere end 15 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den nu med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.

Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.

Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk

Pin It on Pinterest

Share This