0 emner

På et bestemt tidspunkt i hver kvindes liv ophører menstruationen spontant og permanent, og overgangsalderen begynder.

Selvom dette er en naturlig begivenhed som alle kvinder oplever, er der kun lidt i den videnskabelige litteratur, der undersøger denne karakteristiske ændring i niveauerne i kønshormonerne og de fleste kvinder ved ikke rigtig, hvad de kan forvente.
Dette er ikke rigtig overraskende set i lyset af kønsubalancen i videnskabelige studier. Dog det er et emne, der i øjeblikket får voksende opmærksomhed.
I medicinske termer er det ikke engang helt klart, hvornår overgangsalderen begynder – “overgangsalderen” bekræftes efter 12 på hinanden følgende måneder uden en periode.
Dette sker i en gennemsnitsalder på 51 år, selvom en omfattende undersøgelse fra
2009 – rapporterede en stigning mod 54 år.

Før overgangsalderen oplever mange kvinder en fase kaldet perimenopause (Perimeno-pausen er årene op til menopausen og de første 12 måneder efter sidste blødning). Kroppen markerer tegn på de kommende hormonelle ændringer. Niveauerne af østrogen stiger før produktionen af ​​kønshormoner ophører, og du kan opleve hedeture, nattesved, søvnforstyrrelser, vaginal tørhed, uregelmæssige perioder, humørsvingninger, tilbagevendende depression og kortvarigt hukommelsestab.
Perimenopause begynder i gennemsnit i en alder af 46 år og varer i cirka fem år.


Overgangsalderen er en del af en naturlig udvikling samtidig ved forskerne at tidspunktet hvor kvinder går i overgangsalderen er afhængig af rygevanerne. Rygning påvirker i overvejende grad den alder hvor kvinder begynder at gå i overgangsalderen.
Kvinder, der ryger, går i overgangsalderen omkring halvandet år tidligere end dem, der ikke ryger.
Dette peger en allerede åbenbar forbindelse mellem overgangsalderen og den generelle trivsel og mere specifikt respiratorisk sundhed.


Tidlig overgangsalder er en kendt risikofaktor for forskellige sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed. Tidlig overgangsalder er også direkte forbundet med dødelighed generelt.
Der er sammenhænge mellem naturlig overgangsalder og lungesundhed. Undersøgelser har stort set ikke påvist andre ting i løbet af en kvindes liv, som forskerne kan påvirke har påvirket lungernes funktion.

Da kvinder lever længere, vil de tilbringe flere år i post-menopausen, og forskere erkender, at dette gør det vigtigt at forstå, hvordan hormonelle skift i denne periode påvirker lungernes sundhed.
Heldigvis betyder det faktum, at progesteronniveauet falder efter overgangsalderen, at der er en stor undersøgelsespopulation tilgængelig. Det betyder at reducerede hormonniveauer kan undersøges, og giver forskere mulighed for at begynde at undersøge disse forbindelser mere detaljeret.

Et papir fra 2009 fandt ud af, at ikke kun var østrogen- og progesteronniveauet der var signifikant lavere hos post-menopausale kvinder, men også trykket af blod-CO2 i hvile var meget højere.
Dette skyldes, at de centrale kemoreceptore der driver vejrtrækning mindskes efter overgangsalderen. Denne ændring er relateret til faldet i kønshormonkoncentrationer og komplekse syre-base-interaktioner i blodet. Dette fund har vigtige konsekvenser for at forstå, hvorfor søvnforstyrret vejrtrækning bliver mere almindelig efter overgangsalderen.

Det er også nyttigt at bestemme virkningerne af hormonerstatningsterapi på ventilationskontrol og på blodets pH i hvile og under træning hos både raske kvinder og dem, der er utilpasse.

Forfatterne af en 2020-undersøgelse offentliggjorde stærke beviser for en sammenhæng mellem tidlig overgangsalder og nedsat lungefunktion. Dette var den første langvarige undersøgelse, der bekræftede et forhold mellem lungesundhed og tidlig naturlig overgangsalder.
Ved hjælp af data om lungefunktion, der blev indsamlet, da deltagerne var 7 og 53 år, fandt forskere, at kvinder, hvis overgangsalder opstod, før de var 45, havde dårligere lungefunktion end dem, der gik i overgangsalderen når de var 45 eller senere.
Dette er den første undersøgelse, der tager højde for faktorer der er sket tidligere i kvindernes liv. Det er faktorer som astma hos børn, socioøkonomisk status og rygning fra forældre.

Ved at identificere, at dette forhold eksisterer, har forskere gjort det muligt at vurdere kvinder med en højere potentiel risiko for lungeproblemer eller de kvinder, der sandsynligvis vil udvikle lungesygdomme, når menstruationen slutter.
Tidlig overgangsalder udløser en modtagelighed for luftvejssygdomme og en sårbarhed over for miljøfaktorer såsom luftforurening, der ikke tidligere er blevet anerkendt.
Det er uklart, om ændrede hormonniveauer 
direkte fremskynder faldet i lungefunktion hos nogle kvinder, men der findes en klar sammenhæng mellem østrogensvingninger og lungesundhed.

Kvinder, hvis åndedrætsfunktion er dårlig før overgangsalderen, kan have en endnu større risiko, især hvis de er udsat for andre faktorer, for eksempel regelmæssig eksponering for toksiner derhjemme eller på arbejdspladsen.
Kvinder, der har en eksisterende lungesygdom, såsom KOL, og oplever tidlig overgangsalder kan efterfølgende lide en mere alvorlig og progressiv version af lungesygdommen.
Undersøgelsen anbefaler, at overgangsalderen på astma revurderes.
Det antyder også, at immun-dysfunktion forbundet med det primære østrogen i overgangsalderen kan være signifikant i en kronisk tilstand kaldet bronchiectasis, en lidelse i luftvejene, der primært påvirker post-menopausale kvinder.

En høj andel af kvinderne i denne undersøgelse, der oplevede tidlig overgangsalder, havde også haft tidlig menarche (Menarche, er en ung piges første menstruation, og forekommer typisk i alderen 9 til 15 år – med 12-13 år som gennemsnit). Det menes, at disse kvinder generelt kan have højere risiko for lungedysfunktion eller sygdom. Interessant nok var kvinder i samme gruppe mere tilbøjelige til at ryge og bruge hormonbehandling. Kvinder i undersøgelseskohorten, der stadig menstruerede, havde den laveste grad af respiratoriske symptomer og sygdomme.
Mens denne undersøgelse repræsenterer et skridt fremad i forskning om emnet, er der behov for mere arbejde for at forstå mekanismerne i overgangsalderen og lungefunktionen.

Det er dog vigtigt, at tidlig overgangsalder forstås som en risikofaktor i åndedrætssundheden.

Jeg har oprettet en lukket gruppe på Facebook for os med interesse i vejrtrækning. Kom og vær med  på Træk Vejret Bevidst & Afslappet.
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.

Hvis du “bare” vil have et par tips i ny og næ, er du meget velkommen til at besøge mig på Facebook Træk Vejret Kontrolleret & Bevidst 

Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.

Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.

Giv din vejrtrækning et tjek

Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventilations-syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.

Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!

Det er mere end 10 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den nu med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.

Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.

Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk

Pin It on Pinterest

Share This