Udover den rent fysiologiske forklaring på ”blåt blod” har jeg fundet et par andre forklaringer på det at have ”blåt blod i årerne.”

Ganske underholdende.

Udtrykket blåt blod kom ifølge nogle myndigheder fra amerikansk historie.

En ganske almindelig person måtte ofte arbejde i markerne, så de blev solbrune. De velhavende lavede ikke landbrugsarbejde, og havde andre til at gøre det for sig.
Så de rige blev ikke brunede af solen. På deres underarme var deres hud meget bleg. Blodet i venerne så ud som det var blåt under den kridhvide hud.

Ergo: blå blod.

Denne idé havde stadig mange tilhængere i det tidlige 20. århundrede.

Mange kvinder gik i markerne i store hatte, lange ærmer og lange nederdele eller bukser for at undgå, at solen forhindrer at blive “landmandens-solbrun”.
Illusionen var, at de ønskede, at folk skulle tro, at deres mænd var velhavende nok til at ansætte landmænd i stedet for, at deres hustruer skulle hjælpe på markerne.

På vores breddegrader er det nok mere sandsynligt at det er en oversættelse af det spanske begreb sangre azul der er ophav til det vi kender som blåt blod.

Adeligt blåt blod beskrev den spanske kongefamiie og andre højadelige som kunne hævde at være af Visigotisk afstamning i modsætning til maurerne.
Den Visigotiske afstamning, et af de vigtigste germanske folkeslag blev adskilt fra Østrogoterne i det 4. århundrede, angreb flere gange de romerske territorier og etablerede store kongeriger i Gallien og Spanien!

Lad os komme tilbage til arterielt vs. venøst blod

Hvad er forskellen mellem arterielt blod og venøst blod?

Forskellene er i store træk:

· Arterielt blod går gennem arterier, mens det venøse blod går gennem vener.

· Arterielt blod bevæger sig gennem hjertets venstre kammer, mens venøst blod bevæger sig gennem hjertets højre kamre.

· Arterielt blod er lys rød, mens venøst blod har mørk rødbrun farve.

· Arterielt blod er rigere på ilt, glukose og næringsstoffer sammenlignet med venøst blod. Leverpotalen indeholder blod der inderholder mest glukose og andre næringsstoffer.

· Venøst blod indeholder højt kuldioxid, urinstof og andre affaldsprodukter sammenlignet med arteriel blod.
Vi hører ofte at kuldioxid er et affaldsprodukt vi skal se at komme af med. Det er en sandhed med måde.  Uden kuldioxid vil vi ikke være i live! Vi skal af med overskydende kuldioxid når blodet har fået sin betragtelige del. 

· Arterielt blod bevæger sig med et højt tryk, hvilket resulterer i en ujævn skylning af blod. Venøst blod strømmer imidlertid i et lavt tryk, der forårsager en jævn strøm af blod i tilfælde af en venøs blødning fra et sår.
Det betyder, at hvis du f.eks. har fået trukket en tand ud og det bløder … så er den hurtigst og enkleste måde at få blødningen til at stoppe, at hyperventilere helt med vilje. Bare til blødningen stopper!

Så det arterielle blod er det iltede blod i kredsløbet (det røde), der findes i lungevene, de venstre kamre i hjertet og i arterierne.
Det er lys rød i farve, mens venøst ​​blod er mørkerødt i farve (det blå blod, det hvor ilten er brugt og på vej til at blive rødt-iltet igen.)

Hvis du har venner og familie der kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler dette.

Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.

Giv din vejrtrækning et tjek

Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventialtions syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.

Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!

Det er mere end 10 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den nu med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.

Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.

Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk

 

Pin It on Pinterest

Share This