
Når du har læst mine nyhedsbreve så ved du allerede en del om Buteyko åndedrætsmetoden.
Den metode har spredt sig over hele verden og mange, mange mennesker nyder godt af den.
Der er andre vejrtrækningsmetoder, Rebirthing og Holotropic breathing f.eks.
Over de seneste år er der en anden metode der har interesseret rigtig mange mennesker.
Nemlig Wim Hof metoden.
Det er derfor klart at der kommer spørgsmål om hvad forskellen er mellem i dette tilfælde Buteyko åndedrætsmetoden og Wim Hof.
Hvilken metode giver det bedste resultat? Er det muligt at kombinere de to metoder? Hvordan trækker vi vejret mest korrekt?
Det kommer an på hvem vi er!
Og hvorfor vi har brug for at korrigere vores vejrtrækning.
Eller sagt på en anden måde; lider vi af en lidelse der giver problemer med vejrtrækningen? Hvad er formålet med at ændre vejrtrækningen, hvad udløser den vejrtrækning vi vil ændre?
Lad mig begynde hvor jeg er mest på sikker grund. Buteyko åndedrætsmetoden.
Træk vejret gennem næsen, altid… undtagen, ja der er faktisk ikke de store undtagelser!
Vi tilstræber at opnå en langsom, rytmisk, blid vejrtrækning gennem næsen. Selvfølgelig er der nogle situationer hvor det er svært at efterfølge.
Når vi bare gør vores bedste, så kommer vi rigtig langt. For vi tager jo omkring 1000 vejrtrækninger i timen – så det bliver til noget i dagens løb, i tidens løb.
Der er ikke noget kroppen holder mere af, end at være i det parasympatiske nervesystem hvor vi er dejligt afslappede. Det nervesystem vi også er i ”hvile og fordøjelse.” Og det sker planmæssigt på hver eneste udånding.
Hvis ikke vi ændre det.
I store træk er Wim Hof metoden lige det modsatte.
Der lærer vi at tage store vejrtrækninger, at trække vejret kraftfuldt og gerne gennem munden.
Dette aktiverer et sympatisk nervesystem, vores ”kæmp eller flygt” nervesystem og øger vores niveau af stress hormonerne adrenalin og kortisol. Mange der praktiserer øvelserne oplevet et bedre helbred.
Kuldioxid får os til at slappe af!
Mange af os trækker vejret for meget, dvs. har kronisk hyperventilation på et lavt niveau.
Den form for vejrtrækning øger niveauet af ilt og sænker niveauet af kuldioxid i kroppen, på en og samme tid.
Ilten kommer ind i kroppen, udefra, når vi tager en indånding hvorimod kuldioxiden er noget vi selv producerer i kroppen.
Et normalt kuldioxid niveau er udtryk for afslapning.
Lad os tage et eksempel.
Under et angstanfald eller når vi oplever flyskræk er det normalt at trække vejret i en pose så du på den måde genindånder noget af den udåndede luft. Det skal lige siges, at det er en nødprocedure. Bestemt ikke noget du skal gøre til dagligt. Så pas lige på med det.
Udåndingsluften indeholder noget i retning af 100 gange så meget kuldioxid som der er i den luft vi indånder så når du genindånder den udåndede luft fra posen, stiger dit niveau af kuldioxid helt naturligt og din angst eller flyskræk klinger af takket være den øgede mængde der bliver sendt rundt i din hjerne.
Grunden til dette er den afslappende og karudvidende effekt kuldioxid har på blodkarrene. Når blodkarrene udvider sig vil mere ilt-rigt blod nå hjernen og den stressede, ilt-sultne ”panik-hjerne” kan slappe af.
I et schweizisk studie hyperventilerede tolv sunde og raske medicinstuderende. I første omgang indåndede de almindelig luft, i anden runde indeholdt luften de indåndede fem procent kuldioxid hvilket er 125 gange så meget som under normale omstændigheder. Adrenalin niveauet steg med 360 procent mens kuldioxidniveauet falde med 50 procent de trak vejret med normal luft. Når vi hyperventilere luft der er beriget med kuldioxid forbliver både deres kuldioxidniveau og deres adrenalin niveau uændret.
Med andre ord, når kuldioxidniveauet er lavt, er adrenalin niveauet højt som igen betyder at kæmpe/flygt = sympatiske nervesystem er højt. Ergo, din krop er stresset. Så har du, eller er du i forvejen stresset vil din krop bleve endnu mere stresset når du udsætter den for yderligere stress/hyperventilation.
Når kuldioxid niveauet er normalt er adrenalin, kæmp/flygt og stress niveauet normalt.
Kuldioxid er vores helt naturlige ”nervepille.”
Kuldioxid i lighed med blodtrykket måles i mmHg (millimeter kviksølv) og skal normalt ligge mellem 40 – 45 mmHg.
Under 35 mmHg er kroppen unødvendigt stresset.
Konklusionen er fra min side, at du skal sikre dig at dit kuldioxid tryk er over normal. Og ved hjælp af din vejrtræning, den måde du trækker vejret på, skal du være i stand til at udligne trykket i løbet af 5-10 min. Ellers er faren for at du bliver hængende i et for lavt tryk for højt til at være gavnligt.
Jeg måler normalt mine klienters kuldioxidniveau når de kommer her i klinikken. Så er vi helt sikre på hvordan situationen tegner sig.
Jeg har oprettet en lukket gruppe for os med interesse i vejrtrækning på Facebook .
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.
Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.
Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.
Giv din vejrtrækning et tjek
Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventialtions syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.
Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!
Det er mere end 10 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den nu med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.
Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.
Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk
