Astma påvirker flere mennesker i verden i dag, især i mere industrialiserede lande, end på noget andet tidspunkt i udviklingshistorien. Den påvirker de økonomisk og social aspekter i Vesteuropa i endnu større grad end både TB og HIV, ifølge World Health Organisation (WHO) april 2002. Målingen er foretaget for at påvise forholdet mellem dårligt helbred hos børn og det forværrede miljø.
Så mange er diagnostiserede med astma i USA, England, Australien og Irland
USA (2) 20 285 7.0
UK (3) 5.1 60 8.5
Australia (4) 2 19 10.5
Ireland (5) 0.3 3.9 7.7
Ifølge ISAAC 1998, International Study of Asthma and allergies in Childhood, er landene med de højeste rater over 12 måneders astmatilfælde UK, Australien, New Zealand og den Irske Republic efterfulgt at Nord-, Central- og Sydamerika. Den samme rapport viste at den laveste rate skulle findes i adskillige østeuropæiske lande, efterfulgt af Indonesien, Grækenland, Kina, Taiwan, Usbekistan, Indien og Etiopien. Andre studier viser at raten af astma blandt landbefolkningen i Afrika stiger drastisk når denne befolkningsgruppe flytter ind til byerne og går over til en mere “vestlig” livsstil. Ifølge UBC Institute of Allergy i Belgien er tilfældene af astma i Vesteuropa fordoblet i løbet af de seneste 10 år.
I den vestlige verden, krydser astma alle grænser, klasser, race, geografiske og køn. Selv om det forårsager vedvarende astmasymptomer hos sytten procent af alle der bliver diagnosticeret med astma, er det kun en lille del der oplever svære gener. Mange af de mest kendte og betydningsfulde mennesker vi kender i dag har astmaen haft indflydelse på: Den russiske tsar Peter den Store, sanger og entertainer Liza Minelli, Jason Alexander, Elizabeth Taylor, den revolutionære Che Guevara, tidligere præsident John F. Kennedy, Calvin Coolidge og Theodor Roosevelt. Alle disse mennesker har levet livet og nogle af dem gør det heldigvis stadig!
Hvad er symptomerne?
Astma består af inflammation, indsnævring eller hævelser i luftvejene i vores respiratoriske system. Dette resulterer i modstand i luftstrømmen til og fra lungerne.
Astmasymptomerne indebærer åndeløshed, hvæsen, hosten og følelsen af det strammer over brystet. Astmatikerne har måske også en blokeret næse og høfeber eller helårs-snue.
Symptomerne og deres alvorlighed er meget forskellig fra person til person og kan variere fra årstid til årstid alt afhængig af personens individuelle disponering overfor et vidt spektrum af triggers.Et astma anfald beskrives som et tilfælde af periodisk vejrtræknings problemer. I nogle tilfælde bliver det udløst hvis vi udsættes for specifikke triggers, altså støv, pollen eller forskellige fødevarer. I andre tilfælde er der øjensynlig ingen særlige triggere på spil. Nogle mennesker har hoste og ingen hvæsen, mens andre hvæser og kun hoster ganske lidt – men i hvert tilfælde ledsages det af vejrtræknings problemer af en eller anden karakter. Symptomerne kan forekomme periodisk, hver dag, årstid bestemt eller de kan være mere eller mindre vedholdende.
En trigger er noget der gør astmaen værre.
De mest almindelige triggere er;
-
Allergier
-
Cigaretter (og cigaret røg for ikke rygere)
-
Forkølelser og influenza
-
Kold luft
-
Støvmider
-
Træning under visse omstændigheder
-
Mug
-
Skadelige dampe
-
Pollen
-
Stress
-
Vejret, især tåge og fugt.
-
I nogle tilfælde kan et astma anfald blive udløst af en kombination af forskellige triggers.
-
Frygt, angst og uro kan være årsag til de forskellige astma temaer, især hvis der er et barn involveret.
Der er også en stor variation i astma symptomerne. Her følger en liste af de mest almindelige symptomer som astmatikere oplever:
- Hvæsen
- Åndeløshed
- Hoste
- Bryststramhed
- Hyppig gaben
Ikke astmatikere kan naturligvis også have disse symptomer men de vil ikke føle følelsen af spænding, panik, usikkerhed og hjælpeløshed som er nogle af de følelser astmatikere slås med samtidig med at de kæmper for at trække vejret. Hvis du ikke er astmatiker skal du forestille dig, at du skal trække vejret mens en pude hårdt bliver lagt over dit ansigt. Den følelse du forestiller dig er følelsen som en med astma har i løbet af et anfald. I dit tilfælde, det tænkte tilfælde, kan du let fjerne puden og trække vejret uden problemer, for en astmatiker er det ikke så ligetil.
Når vi ser på variationerne i symptomer og deres alvorlighed, at diagnosticere under vilkår hvor der ikke er en accepteret definition er ikke eksakt videnskab. Mange astma symptomer er også symptomer på andre forhold, kronisk bronkitis eller bronchiectasis (udvidelse af bronkierne). Diagnoser skal tage højde for astmaens kroniske natur og begrænsningen af luftvejene i forbindelse med inflammationen i forskellige celler og kemikaliers samspil. Almindeligvis bygger en astma diagnose på følgende faktorer:
Patientens historie
Lungefunktions tests
Effekten af behovs – eller steriodi medicinering
Provokations test
Hud/prikke tests for at bestemme allergier
Røntgen af bryst