Angst hos nybagte mødre er almindelig

Når kvinder påtager sig en ny rolle og nye ansvar vil det være et passende udsagn. Alligevel lider nogle mødre med svær, invaliderende angst, depression og humørsvingninger i perioden kort før og efter deres barns fødsel.

Hormonsvingninger kan spille en rolle, ligesom psykologiske problemer – tænkte eller reelle udfordringer og frygt – som kan øges i tilfælde af en uventet eller uønsket graviditet, eller når der er brugt fertilitets behandling.  
Det anerkendes nu generelt, at nybagte mødre er sårbare over for depression efter fødslen, hvor forekomsten af ​​angstlidelser under graviditeten har ikke været så bredt undersøgt.

Mange kvinder oplever nye eller forværrede
angstsymptomer i månederne før og efter fødslen: 21% af kvinderne har klinisk signifikant angst under graviditeten, og 64% af disse kvinder lider fortsat med angst efter fødslen.

Forskning tyder på, at prænatal angst er en vigtig faktor i udviklingen og modtagelighed for depression efter fødslen.

Ubehandlet angst og depression, som ofte findes samtidig, kan have en alvorlig indvirkning på moderen og babyen.
Angst under graviditet kan bidrage til adskillige problemer, herunder præeklampsi, flere sygedage, kvalme, øgede besøg hos sundhedsudbydere, spontan tidlig fødsel og nedkomst, lav fødselsvægt, amme vanskeligheder og en vanskeligere fødsel med øget sandsynlighed for PTSD.
Graviditetsrelateret eller postpartum angst kan give følelser af konstant bekymring, træthed, nervøsitet, søvnløshed, humørsvingninger, dårlig fokus eller hukommelse, hedeture, kvalme og søvnforstyrrelser umiddelbart efter fødslen eller ofte typisk i 3 – 4 måned efter fødslen.
I værste fald hæmmer postpartum angsten moderens evne til at passe sit barn, hvilket forårsager betydelig nød og resulterer i et sygt spædbarn eller endda i meget sjældne tilfælde spædbarnsmord.

Der er ikke meget information om generaliseret angst hos gravide og nybagte mødre, selvom det menes, at angst er mere udbredt hos postpartum kvinder end i den almindelige befolkning.

I en undersøgelse viste mellem 10 til 50% af de nye mødre med angst også symptomer på depression.
I en anden undersøgelse rapporterede deltagerne 65% med generaliseret angst også depression, panikforstyrrelse eller agorafobi.
Det menes, at generaliseret angst, der varer mere end seks måneder, kan være mere almindelig hos postnatale kvinder, og at angst hos nybagte mødre faktisk er mere almindelig end depression. Det kan være udfordrende at opnå en klar diagnose af angst under graviditeten, fordi det er normalt for kvinder at opleve et vist niveau af bekymring på dette tidspunkt i deres liv.
Der er heller ingen data om eksisterende angstlidelser hos kvinder, før de bliver gravide, så det er umuligt at fastslå, i hvilket omfang angst er graviditetsrelateret.

Generel angstlidelse under graviditeten kan være nervøsitet, træthed, koncentrationsbesvær, vedvarende “bekymringsmæssige” tanker, muskelspændinger og søvnforstyrrelser.
På grund af de fysiologiske ændringer under graviditeten, især hormoninduceret hyperventilation, kan gravide kvinder have større risiko for paniklidelse.
Der er forskning, der tyder på, at graviditet kan give en form for beskyttelse mod paniksymptomer. Der er også forskning der antyder ​​præmenstruelle hormonændringer i panikforstyrrelse. At udsving i kønshormoner gør nye mødre mere sårbare over for angst og panikforstyrrelse. En gennemgang har bekræftet denne øgede følsomhed, og nogle forskere antager, at dette kan skyldes det kraftige fald i progesteron efter fødslen.

Under graviditeten er progesteronniveauet højt.
Dette understøtter graviditeten, og forårsager også hyperventilation og en reduktion af CO2 i blodet. Efter fødslen falder progesteron, og CO2 stiger, hvilket udløser paniksymptomer. For meget CO2 i blodet kan forårsage panikanfald hos patienter, der har en høj følsomhed over for CO2, da stigningen i luftsult udløser følelser af frygt.
Omvendt kan paniksymptomer udløses af hyperventilation, når blodets CO2 indhold falder til for lave niveauer. Det vigtige at forstå er, at det ved at forbedre funktionelle vejrtrækningsmønstre er muligt at normalisere niveauet af CO2 i blodet, så de hverken er for høje eller for lave. Det er også muligt at reducere kroppens følsomhed over for CO2, så normale udsving ikke forårsager panikfremkaldende luftsult.

Panik symptomer inkluderer åndenød, hyperventilation, brystsmerter, en følelse af kvælning eller kvalme, svimmelhed og paræstesi (følelsesløshed og fornemmelser som føles som prikken og nålestik). Det er også symptomer på åndedrætsforstyrrelser.

Symptomerne på panikanfald peger på en sammenhæng mellem dårlig iltning og aktivering af det sympatiske nervesystem. Den kognitiv funktion falder brat, følelser af udmattelse opstår, patienten bliver mere og mere ivrig efter at forhindre yderligere tilfælde, og livskvaliteten falder. Hos gravide og nybagte mødre kan angsten for fremtidige anfald blive alvorlige nok til at forårsage agorafobi og social isolation.
Der er også beviser for, at angst hos moderen under graviditeten påvirker spædbarnets temperament og giver babyer, der kan være/er mere “vanskelige”, hvilket så forværrer moderens angst og stress.

Under og umiddelbart efter graviditet er kvinder også mere sårbare over for andre psykiske lidelser som OCD og PTSD.

Ubehandlet kan disse problemer have en væsentlig indvirkning på den fysiske og mentale sundhed hos mor og barn og andre familiemedlemmer. For at opnå de mest succesrige resultater anbefaler forskere en integreret behandlingsmetode, hvor medicin ordineres sammen med psyko-uddannelsesmæssige muligheder, såsom afslapningsøvelser og kognitiv adfærdsterapi.
Der er ingen forskning i den terapeutiske fordel ved åndedrætsøvelser for postpartumangst og depression, men en betydelig mængde forskning indikerer klart sammenhængen mellem CO2 i blodet, følsomhed over for CO2 og disse psykologiske lidelser.

Mens et par undersøgelser diskuterer de hormonelle implikationer af abort, er der intet i litteraturen, der forbinder hormonelle udsving i abort/graviditet med respiratorisk sundhed.
Hos kvinder, der 
meget tidligt lider af graviditetstab, er lutealfasen kortere i de næste par cyklusser. Tidligt graviditetstab er også forbundet med lavere niveauer af luteal østrogen og progesteron. Øget angst, depression og søvnløshed er ikke overraskende almindelige efter abort.
Dette skyldes til dels stress og udsving i kønshormoner.
En vejrtrækningspraksis vil hjælpe med moderat hormoninduceret hyperventilation i denne vanskelige tid, hvilket regulerer vigtige faktorer, der påvirker søvn og humør.

Jeg har oprettet en lukket gruppe på Facebook for os med interesse i vejrtrækning. Kom og vær med  på Træk Vejret Bevidst & Afslappet.
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.

Hvis du “bare” vil have et par tips i ny og næ, er du meget velkommen til at besøge mig på Facebook Træk Vejret Kontrolleret & Bevidst 

Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.

Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.

Giv din vejrtrækning et tjek

Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig.
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventilations-syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet.

Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!

Det er mere end 10 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den nu med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.

Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.

Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk

Pin It on Pinterest

Share This