0 emner

Lær om hvordan vores krop bekæmper COVID19 og hvad vi kan gøre for at hjælpe den.

Vores krop er en formidabel organisme i stand til at reagere på selv de svageste stimuli.
Fordi det naturlige interne alarmsystem er en del af vores medfødte evne til at beskytte os mod potentielle kilder til infektioner og lidelser, har alarmsystemet også potentialet til at trigge nogle ikke-helt-så-fantastiske virkninger.

Vores autonome nervesystem kan alarmere hver eneste celle i vores krop når vi er stressede.
Når stressen har fået alarmklokkerne til at ringe kan det resultere i, at vi oplever kortåndethed eller angst og lignende symptomer. Det autonome nervesystem modtager informationer om kroppen og dens eksterne miljø. Og så svare tilbage ved at stimulere kroppens processer gennem dens to af hovedfunktionerne, det sympatiske og det para-sympatiskes nervesystem.

Det sympatiske nervesystem forbereder kroppen på stress eller nødsituationer – kæmp eller flygt.
Energi og ressourcer sendes direkte ud for at håndtere den øjeblikkelige situation. Adrenalinen flyder, hjertet slår oftere, musklerne spændes, hele vores krop bliver mere på dupperne.

Funktioner, der ikke er kritisk nødvendige for vores overlevelse, bliver opdelt for at prioritere de systemer som er allermest nødvendige for os lige her, lige nu.

Det parasympatiske nervesystem kontrollerer vores indre homeostase eller balance og kroppens hvil/fordøj, bevar/genetabler respons. Ressourcerne bliver brugt til at genskabe kroppens evne til at være rolig og opbygge væv til vækst, healing og lang tids immunfunktioner.

Balancen mellem de sympatiske og parasympatiske stadier er vital for helbredet, sundheden og vores velbefindende i det hele taget. En ubalance eller hvis et stadie dominerer eller overskygger det anden kan sende vitale ressourcer på vildveje bort fra deres mest effektive og optimale anvendelsesområder.

En ubalance eller en forstyrrelse af en sund livsstil, kost eller endda en negativ tankegang kan trigger den sympatiske stress respons og forberede kroppen på aktion gennem det nære samarbejde med binyrerne. I hjernen fører modtagelsen af stress-signaler til øget aktivitet i det system mellem binyrerne og det sympatiske nervesystem. Det sker ved en kaskade af indviklede signal som frigiver et antal neurotransmitter.

En neurotransmitter som hedder acetylcholin giver en ophidselse til de nerver som sender signaler til vores skeletmuskler.
Ikke alene skeletmusklerne men også de muskler der ligger omkring vores kardiovaskulære system og vores åndedrætssystem. Dette er, hvad der kan forårsage stigninger i styrke og hastighed i stress-tider, accelerere din hjerterytme og vejrtrækning.

I tider som disse, er det vigtigt at bibeholde både fysisk og psykisk sundhed fordi de to ting meget hurtigt kan blive udfordret. Korrekt vejrtrækning og tilstrækkelig søvn kan hjælpe os med at bibeholde vores velbefindende, støtte vores immunforsvar og mindske virkningen af stress og derfor også mindske vores risiko for at blive syg.

Responsen fra det sympatiske nervesystem er beskyttende på en skala der strækker sig fra sekunder over minutter til timer.
Hvorimod kroniske niveauer af øget sympatisk stress (som er yderst usympatiske ;-)) i en skala fra timer til dage rent faktisk kan forstyrre kroppens tildeling af energi, ressourcer og immunreserver for at opretholde et effektiv værtsforsvar på den lange bane.

I artiklen “Effekter af stress på immunfunktion: det gode, det dårlige og det smukke” af Dr. Firdaus S. Dhabhar fra Stanford University: langsigtet sympatisk stress hæmmer direkte – både den medfødte og adaptive, tilpasningsdygtige immunrespons hos mennesker.

Men det stopper ikke her, stress ødelægger den dybe søvn ved at øge vores bevidsthed på eksterne stimuli. Til gengæld undertrygges frigivelsen af væksthormon og immun-modulatorer. Væksthormoner frigøres under den dybe fase af de 3 søvnfaser og det har vist sig, at enhver kilde til søvnforstyrrelser kan forringe denne frigivelse. Det er vigtigt ikke kun for vækst og heling  -også for immunreguleringen og adaptiv, tilpasnings-dygtig immunitet.

Derudover kan kronisk stress evt. ændre vores adfærd fra normalt at trække vejret gennem næsen til at trække vejret gennem munden (i et forsøg på at tilgodese de øgede respiratoriske krav) med en negative virkning på kroppens iboende nasale immun-forsvarsmekanisme mod smitsomme mikrober.

Det menneskelige immunsystem har to grene, iboende immunitet og den tilpasnings-dygtige immunitet.
Den medfødte immunitet er kropens første forsvarslinie og omfatter mekanismer som omgående aktiverer, eller så hurtigt som muligt, udryddelsen af uvelkomne mikrober eller antigener i kroppen. Det tilpasningsdygtige immunsystem kommer i anden række og er mere komplex. I første omgang skal de mikrobiologiske ”indtrængere” genkendes og behandles.

I det øjeblik ”fjenden” er blevet opdaget sender det tilpasningsdygtige immunforsvar en hær af immunceller der er specialiseret i at angribe især antigener.

Patogener, sygdomsfremkaldende mikrober, kan hurtigt udvikle og tilpasse sig og på den måde undgå at blive opdagede og neutralisere immunsystemer. På den anden side har vores forsvarssystem også udviklet sig for at blive gode til at huske, genkende, angribe og fjerne patogener.

Den bedste måde at undgå at blive smittet på er at begrænse den direkte udveksling af virus ved at holde sig på passende afstand af hinanden, at blive verdensmester i håndvask og at undgå at berøre overflader hvor der er slimhinder – øjne, næse og mund.

Vi skal lære at være meget mere opmærksomme på vores ubevidste adfærd!

Hvor tit kommer vi ikke til at røre os i ansigtet?

Her i familien lægger jeg mærke til at jeg tit har det mellemste led på min pegefinger i nærheden af min næse.

En anden har den vane lige at slikke en finger efter at have fornøjet sig med et kyllingelår…

Og sjovt nok hører jeg ”det kunne jeg aldrig finde på” for vi er i mange tilfælde helt og totalt ubevidste om vores vaner meeeen et billede siger mere end mange ord – når det er gjort med et glimt i øjet.

Vi har også haft den uvane at bruge den samme kaffekop hele dagen (altså hver vores) – om vi lige husker at vaske hænder når vi kommer inden døre efter et besøg i supermarkedet før eller efter en kaffetår, tja, nu ryger kaffekoppen i opvaskeren efter hver gang. Småting, ja helt klart – det er bare sjovt at kaste lys på sine vaner og overveje hvad vi kan gøre i stedet for.

Næsen er faktisk en væsentlig del af vores første del af vores forsvar.
Selve næsen og bihulerne er rigtig gode steder at tage livet af indtrængende fjender. Både kuldioxid og nitrogenoxid slår enhver mikrobe ihjel, næsten. Intet forsvar er 100%.
Munden har intet forsvar, den luft der kommer ind gennem munden kommer direkte ned i lungerne. Så mennesker der er kroniske mundåndere er mere udsatte end mennesker der bruger næsen. Når vi er mundåndere falder temperaturen i bihulerne som yderigere skader den snot/slim der dækker de indvendige vægge og kan gøre at slimproduktionen bliver dårligere.

Det er jo ikke bare lige nu vi skal være opmærksomme på vores adfærd. Det er en adfærd vi skal lære at leve med. Selv om vi i løbet af 1-2 år får en vaccine der virker, virker den indtil vi får en ny virus.

Så handvask har fået en helt ny status – på linje med dengang dr.Ignaz Phillipp Semmelweis i 1847 påviste at barselsfeber kunne reduceres markant ved at indføre håndhygiejne blandt e behandlende læger. Semmelweis endte med at blive lukket inde på en sindssygeanstalt.
Aldrig havde man hørt noget så tåbeligt.

Den mentale hygiejne lider også under vores isolering.
Det er svært at undvære et knus og kram fra vores kære – selv om det er for at passe på hinanden. Vi er sociale væsner, der gennem hele vores liv har kommunikeret med mennesker vi møder. Vi har rejst verden tyndt og oplevet så meget – så kan hjemmets 4 vægge synes snævre.



Vi kan godt lære at vi kan kommunikere via forskellige online platforme, og nej, det er på ingen måde det samme. Det er hyggeligere end at tale med svigermors skarpe tunge. I sidste uge læste jeg en artikel, at aldrig har det amerikanske ”dyrenes beskyttelse” haft så travlt. Mennesker kører til internaterne og tager en hund med hjem for at have en god ven at passe på, snakke med og vise omsorg for. Knus og kramme behovet bliver dækket. Det at have et levende væsen at tale med og en der lytter intens, giver os så meget.

Dr. Soroush Zaghi’s helt enkele råd: Tungen op bag fortænderne og mod den hårde gane, samlede læber, sund vejrtrækning gennem næsen.

Jeg har oprettet en gruppe for os med interesse i vejrtrækning på Facebook .
Jeg håber du vil være med i gruppen og dele ud af dine spørgsmål og erfaringer.

Hvis du har venner, familie og kollegaer du tror kunne have glæde af at bliver opdateret omkring vejrtrækning vil jeg være taknemmelig hvis du deler.

Du er også meget velkommen til at dele dine tanker med mig.

Giv din vejrtrækning et tjek

Har du en mistanke om, at din vejrtrækning ikke er helt som den skal være, vil jeg gerne hjælpe dig. 
Jeg hjælper mennesker der hyperventilerer, overventilere, overånder – kært barn har mange navne. Mange gange hedder det også kronisk, skjult hyperventialtions syndrom. Det er når det er svært at sætte fingeren lige på der hvor årsag/virkning er svær at finde. Det oplagte og på ingen måde skjulte, kunne være astma, KOL, allergier, forhøjet blodtryk, søvnapnø og andre lidelser der har forbindelse med åndedrættet. 

Metoden henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre med vejrtrækningsproblemer fordi øvelserne bliver tilpasset til lige præcis dit behov!

Det er mere end 10 år siden jeg begyndte at arbejde efter den metode der hedder Buteyko åndedrætsmetoden, den arbejder jeg stadig med og kombinerer den nu med CapnoTraining. Når jeg bruger en CapnoTrainer kan både du og jeg se på din vejrtrækning fra åndedræt til åndedræt. Så får vi vished for, om den opfylder de rent fysiologiske normer.
Den viden sætter dig i stand til at få mere ud af din sport og motion. Eller bare en væsentlig øget livskvalitet og sidst men ikke mindst være aktiv med dine børn, børnebørn, blive en bedre motionist.

Et besøg hos mig erstatter ikke besøget hos din læge. Får du medicin skal du huske at rette dig efter de anvisninger du har fået af din læge.

Slå på tråden, den trådløse 40403401 eller send mig en mail på mailto:lwb@astmacare.dk

Inspirationskilde Dr. Soroush Zaghi, som har holdt foredrag i den amerikanske organisation jeg er medlem af. 

References:

  1. Pereira VH, Campos I, Sousa N. The role of autonomic nervous system in susceptibility and resilience to stress. Current Opinion in Behavioral Sciences 2017; 14:102-107.
  2. Dhabhar FS. Effects of stress on immune function: the good, the bad, and the beautiful. Immunologic research 2014; 58:193-210.
  3. Tosi MF. Innate immune responses to infection. Journal of Allergy and Clinical Immunology 2005; 116:241-249.
  4. Ooi EH, Wormald P-J, Tan LW. Innate immunity in the paranasal sinuses: a review of nasal host defenses. American journal of rhinology 2008; 22:13-19.
  5. Obal Jr F, Krueger JM. GHRH and sleep. Sleep medicine reviews 2004; 8:367-377.
  6. Vgontzas AN, Mastorakos G, Bixler EO, Kales A, Gold PW, Chrousos GP. Sleep deprivation effects on the activity of the hypothalamic–pituitary–adrenal and growth axes: potential clinical implications. Clinical endocrinology 1999; 51:205-215.
  7. Jiang F, Deng L, Zhang L, Cai Y, Cheung CW, Xia Z. Review of the clinical characteristics of coronavirus disease 2019 (COVID-19). Journal of General Internal Medicine 2020:1-5.
  8. Marusiakova L, Durdik P, Jesenak Met al. Ciliary beat frequency in children with adenoid hypertrophy. Pediatric Pulmonology 2020.

 

Pin It on Pinterest

Share This