Dårlig vejrtrækning påvirker dit helbred i en negativ retning!
Vi bruger masser af penge i forsøget på at optimere vores helbred, vores udseende, vores vægt, fitness, søvn, energi og vores sexliv. Den gode nyhed er, at vi har allerede den glemte nøglen til et bedre helbred, et bedre udseende, mere energi, reducere stress og en mere strømlignet krop og tager sex til et helt nyt niveau – den glemte nøgle er såmænd blot vores vejrtrækning.
Den måske bedste nyhed er, at den er med os altid og at det er ganske gratis. Hvis du bruger din vejrtrækning rigtigt vil du opnå resultater som gør dig lykkeligere, rigere, yngre og mere tilfreds med dit liv. Når vi gentager en handling ofte nok vil den blive vores nye vane – og i dette tilfælde vores gode nye vane. Når vi er blevet vant til at trække vejret uhensigtsmæssigt risikerer vi, at denne vane bliver permanent og resultatet er, at vi bliver mere følsomme overfor stress, mangel på ilt og hele tiden være i underskud rent energimæssigt. På sigt vil en vane med dårlig vejrtrækning give os yderligere stress og manglende energi.
Hvordan rammer den dårlige vejrtrækning os?
Den dårlige vane med at trække vejret forkert påvirker og svækker hele vores krop på måder vi ofte slet ikke er klar over. Hvor lige præcis svækkelsen vil optræde afhænger i stor grad af hvor vi hver især har vores individuelle svagheder.
Den dårlige vejrtrækning nedsætter vores evne til at bruge den ilt vi indånder på en effektiv måde. Derfor kompenserer vi ved at øge vejrtrækningshyppigheden og erstatter kvalitet med kvantitet – meget på sammen måde som når din bil lige pludselig begynder at bruge mere benzin og olie.
Vores vejrtrækningsvaner bliver også påvirket af vores tanker og følelser og gør vejrtrækningen uregelmæssig og kaotisk. Lad os sammenligne med bilen igen – køreturen bliver ujævn og uensartet, fuld fart frem – stop, start/stop, start/stop. Ikke alene giver ineffektiv vejrtrækning svækket iltoptagelse det reducerer også cellens evne til at producere energi. Det resulterer i, at vi skal bruge mere muskelkraft for at trække vejret, altså på at trække vejret ind og puste ud igen.
Hvad sker der i vores krop når vi trækker vejret ineffektivt?
Ineffektiv eller svækket vejrtrækning giver ni større bivirkninger som afskærer og forhindrer vital ilt i at nå vores arbejdede muskler og organer.
1. Ilten bliver ikke frigivet til vores væv
Dårlig vejrtrækning nedsætter kroppens evne til at levere ilten til vores væv. Ilten bliver transporteret til blodet i lungerne hvor den bliver samlet op af hæmoglobinet i blodet for derefter at blive transporterer videre rundt i kroppen. Mekanismen med at frigive ilten fra hæmoglobinet bliver for en stor dels vedkommende kontrolleret af kuldioxid. Kuldioxiden fremstiller vi i vores krop og vi kommer af med den når vi udånder. Nu er det imidlertid også sådan vi har brug for en vis mængde kuldioxid i vores krop. Når vi overånder eller har et uregelmæssigt vejrtrækningsmønster har vi tendens til at miste alt for meget kuldioxid ved udåndingen.
Det giver en stigning i blodets pH værdi. Det er et problem fordi blodets pH værdi skal falde for at ilten kan blive frigivet fra hæmoglobinet. Ilten bliver derfor ikke frigivet og kommer derfor ikke ud i vores væv.
I stedet for bliver det i blodet, knyttet tæt til hæmoglobinet indtil vi udånder det. Derfor kan vores blod være nok så mættet med ilt 97-98-99% men fordi niveauet af kuldioxiden er så lavt bliver der ikke frigivet nok til vores celler og det fører så naturligt til iltmangel.
2. Mangel på energi
Vores evne til at levere ilt til cellerne er nedsat når vores vejrtrækningsmønster er svækket. Det ændrer ikke på vores behov for ilt. Det er stadigt stort så når vores celler modtager mindre ilt mister de evnen til at producere energi nok til, at vi kan arbejde på et normalt niveau. Cellerne bliver så stressede og tvunget til at prioritere overlevelse frem for udvikling og vækst.
Det er meget mere effektivt at producere energi ved hjælp af ilt end uden fordi denne proces giver os helt op til 19 gange så meget energi. Det er cellernes mitokondrier som producerer næsten alt vores energi (ATP) ved at forbrænde næringsstoffer og ilt – og da mitokondrierne ikke kan fungerer uden ilt ….. så – ja, bliver det småt med forbrændingen. En typisk celle indeholder flere hundrede mitokondrier. Organer der skal bruge masser af energi har celler der indeholder mange tusinde mitokondrier.
Derfor er det klart at organer der skal bruge masser af energi også er de der lider mest ved en ineffektiv vejrtrækning som naturligvis fører til iltmangel i det pågældende organ. Nogle af vores mest energikrævende organer er vores hjerte, vores hjerne og vores muskler. Når den ilt der skulle være til rådighed bliver nedsat, bliver mitokondrierne “arbejdsløse” og derfor falder antallet gradvist.
Hvis mængden af mitokondrier falder til et vist niveau dør hele cellen – så princippet “if you don’t use it, you loose it” gør sig også gældende her.
Næsten halvdelen af vores krop består af muskler. Når vi bevæger os hurtigt, som når vi f.eks. løber et 100m løb bliver vi lettere mere trætte end når vi går fordi ilten bliver opbrugt hurtigere end det kan leveres til musklerne. Det giver en øget produktion af syre.
Hvis vores dagligdags vejrtrækning er dårlig resulterer det i mangel af ilt og vi bliver derfor mindre udholdende da vores muskler bliver mere stive, spændte og hurtigere bliver mere trætte.
Så skal vi også lige tænke på at fedt kun kan blive forbrændt i mitokondrierne. Hvis vores mitokondrier ikke virker efter hensigten eller helt er blevet arbejdsløse på grund af utilstrækkelig iltforsyning bliver evnen til at forbrænde fedt nedsat.
Konklusion, dårlig vejrtrækning kan hurtigt føre til overvægt!
3. Vores nervesystem går i udu.
Vi kan dele vores nervesystem op i to grupper.
Centralnervesystemet, det er vores bevidste sind som vi kan kontrollere via vores hjerne og vilje og så har vi det autonome nervesystem, vores ubeviste sind som vi ikke kan styre via vores hjerne og vilje.
Selv om vores hjerne og nervesystem kun repræsenterer 2% af vores kropsvægt – bruger de faktisk 20% af den ilt vi forbruger. Når vores vejrtrækning er utilstrækkelig og ilttilførslen begrænset vil vores bevidste sind arbejde lidt langsommere og bearbejde indtryk som mere stressende og truende for os.
Den ubevidste del af vores nervesystem er meget vigtig fordi den styrer vores hjertes slag, vejrtrækningen og fordøjelse.
Tænk hvis vi skulle huske at tage stilling til hjertets slag eller hele tiden have fokus på vores vejrtrækning – så blev der nok ikke meget tid til andet.
Når vores vejrtrækning bliver utilstrækkelig, betyder det at disse utroligt vigtige funktioner bliver mindre effektive.
Vores nervesystem er yderligere delt op i det sympatiske og det parasympatiske hvor det sympatiske er det aktive, altså gaspedalen og det parasympatiske er det dulmende, altså bremsen. Når de to systemer arbejder sammen er vores krop i balance – det forsøger altid at opfylde vores skiftende behov og bibeholde homeostasen.
Det sympatiske nervesystems aktiviteter bliver forøget når vi er fysisk aktive, koncentrerer og fokuserer mens det parasympatiskes aktivitet øges når vi fordøjer, hviler os og mens vi kommer til hægterne igen. Vores vejrtrækning er helt afgørende for at holde vores krop i balance fordi hvert enkelt åndedræt direkte påvirker vores nervesystem.
Den aktive del i vejrtrækningen er indåndingen hvor vores vejrtrækningsmuskler er aktive og arbejder med at udvide vores brystkasse og mellemgulv så luften kan komme ind. Når vi ånder ind slår vores hjerte hurtigere, pulsen stiger og den sympatiske del af vores autonome nervesystem er aktiv. Udåndingen er normalt passiv hvor vores mellemgulv vender tilbage til dets udgangspunkt og vores brystkasse og lunger synker ned uden nogen muskelkraft. Ved udåndingen, er det den beroligende, lindrende del af vores autonome nervesystem der er på spil. Det giver vores hjerte tid til at hvile sig et øjeblik og pulsen til at falde igen.